Skip til primært indhold

CRPS Center Syd

Læs mere herunder

CRPS Center Syd drives af Hjerne- og Nerve Afdelingen, Sydvestjysk Sygehus i samarbejde med et flertal af afdelinger på sygehuset. Klinikken undersøger, diagnosticerer og behandler patienter med følger til neurogene smertestilstand og CRPS (Complex Regional Pain Syndrome - tidligere refleksdystrofi). 

Vi har regionsfunktion i Region Syd, men modtager også patienter fra øvrige regioner. Der kan henvises til klinikken via patientens egen læge, privatpraktiserende speciallæge eller sygehusafdeling.

CPRS (kompleks regionalt smertesyndrom). Forkortelsen kommer af det engelske udtryk Complex Regional Pain Syndrome. En anden betegnelse er, som typisk benyttes til denne sygdom er også "refleksdystrofi". 

Hvad er CRPS?

CRPS mistænkes, når smertereaktionen efter fx en skade, operation eller gipsperiode uddvikler sig meget værre end skaden normalt ville forventes at gøre. Typisk viser det sig ved svære smerter i arm eller ben, der kan være brændende, skarpe, dunkende eller stikkende. Symptomerne kan variere i styrke over døgnet.

Berørte arm/ben bliver typisk overfølsom (brændende smerter) overfor selv let berøring, kulde/varme eller bevægelse, og huden kan blive rød, hævet, varm eller kold (ofte vekslende). Tit mistænkes infektion eller blodpropdannelse. 

Hvorfor får man CRPS?

Man ved endnu ikke ret meget om hvorfor en CRPS tilstand udløses, heller ikke om man fx kan være genetisk disponeret. Det er ikke sikkert, at patienten lige ved hvad der har udløst CRPS. Det kan gøre diagnosen svær og forsinke korrekt behandling. 

Hvor hyppig er CRPS?

CRPS rammer ca. 6-26 pr. 100.000 personer om året. CRPS kan ramme alle aldre, men ses hyppigt hos yngre kvinder og i 40-60 årsalderen. CRPS rammer seks gange så mange kvinder, som mænd. 

Hvad er symptomerne på CRPS?

Symptomerne er meget værre end man ville forvente efter selve skaden, og ofte fortsætter symptomerne længe efter selve skaden er overstået. Symptomerne kan også optræde med stor forsinkelse efter primærskade. 

De hyppigste symptomer er smerter som ofte er brændende, skarpe, pulserende eller stikkende. Der kan optræde stivhed i musklerne og fejlstilling i led i arme og ben. Dette symptom mistolkes ofte, og leder til nye operationer. Smerterne er langvarige og kan blive værre med tiden. Man kan opleve, at smerterne spreder sig til andre dele af kroppen. Symptomerne påvirker patientens dagligdag, både i forhold til privatliv og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at behandlingsstedet har tæt kontakt til kommunens jobcenter. 

Bevægelserne kan blive indskrænkede, dels fordi det medfører smerte og hævelse, dels fordi musklerne bliver "stive". Musklerne kan blive svage når de ikke bruges, og  i andre muskelgrupper kan opstå spasmer, som giver rysten og andre abnorme bevægemønstre. 

En del patienter oplevere deres arme/ben føles mærkelige. Det kan føles som om, at det ikke hører til resten af kroppen. Det kan også føles som om, at arme/ben er større eller mindre end normalt. Derudover viser andre symptomer sig fx hudoverfølsomhed, hævelse, temperaturforskel sammenlignet med modsatte side, unormal svedtendens, hud-, hår- og negleforandringer. 

Der kommer ofte psykologiske symptomer, man kan have svært ved at slappe af, have en følelse af usikkerhed, følelsen af ikke at slå til og have svært ved at huske. 

Hvordan stiller vi diagnosen?

Diagnosen stilles af læge, som er specialist indenfor området. Diagnosen kan være svær at stille, særligt i de tidligere stadier, men det er meget vigtigt at få diagnosticeret CRPS så tidligt som muligt, da en tidlig igangsat behandling kan forebygge svær forværring i symptomerne. 

Diagnosen stilles ud fra internationalt anerkendte diagnostiske kriterier (Budapestkriterierne), hvor vi yderligere samarbejder med nuklearmedicinerne her på SVS mhp yderligere billeddiagnostik, og for i højere grad at kunne tilpasse behandlingen.

Man kan læse mere om diagnostik af CRPS i den nationale neurologiske behandlingsvejledning

Vi benytter følgende muligheder for at stille diagnosen

  • Trifaset knoglescintigrafi
  • CT-/MR-scanning
  • Almindelige røntgenundersøgelser
  • ENG undersøgelse
  • Blodprøver og EKG
  • Almen klinisk undersøgelse inkl hudtemperaturmåling
  • Klinisk fuld neurologisk undersøgelse
  • Udvidet neurologiske undersøgelse med fx rygmarvsvæskeundersøgelse
  • Neurofysiologisk undersøgelse

Er der en behandling for CRPS?

Tidlig behandling er ofte mest efektiv til at behandle symptomerne med. Dog kan alle have gavn af specialiseret behandling, også selvom der er gået flere år siden udvikling af CRPS. Behandlingen går ud på, at nedbringe smerterne samtidig med, at der tilbydes specialiseret fysioterapi/ergoterapi, som bl.a. anvender transkutan nervestimulation. 

Den rigtige behandling for CRPS kan være forskellig fra person til person, afhængig af den enkeltes symptomer og problemstillinger.

Mail - patient

Der er mulighed for at sende en sikker mail til CRPS Center Syd via borger.dk - tryk her.

Vi bestræber os på at besvare e-mails inden for 2 hverdage. Ved receptfornyelse skal der påregnes en ekspeditionstid på op til 5 hverdage. Læs mere om medicinbestilling her.

Henvendelse med sikker mail skal derfor ikke anvendes til akutte problemstillinger. Ved akut behov kan du i stedet kontakte os på nedenstående telefonnummer. 

Mail - fagperson

Er du fagperson og har brug for at kontakte klinikken, kan dette gøres med Sikker Post her.

Telefon

Du kan kontakte en sekretær ved CRPS Center Syd på telefon 79 18 22 75  alle hverdage kl. 8.30-11.30 og 12.30-15.00.

Postadresse

Hjerne- og Nerve Ambulatoriet (beliggende i Hjerne- og Nerve Ambulatorium)
Haraldsgade 7F
6700 Esbjerg
- Bygning H, Indgang 1 

Bemærk

Gentagne afbud og/eller udeblivelser betyder et ikke-optimalt forløb og vil derfor resultere i afslutning fra ambulatoriet.

APPFWU02V