Skip til primært indhold

Ny forskning vil undersøge forlænget behandlingsinterval hos sklerosepatienter

Lægemidlet Ocrelizumab er en effektiv behandling til patienter med sklerose. Behandlingen gives én gang hver 6. måned, men forskere fra Sydvestjysk Sygehus vil nu undersøge, om patienterne kan opnå samme effekt og færre bivirkninger, selvom der går længere tid mellem behandlingerne.

Foto: Frederik Novak Stenstad, læge og ph.d.-studerende inden for neurologi.

I et helt nyt ph.d.-projekt vil læge og ph.d.-studerende Frederik Novak Stenstad undersøge, om der kan ændres på behandlingsintervallet hos sklerosepatienter, som får immundæmpende behandling med lægemidlet Ocrelizumab.

I dag får patienterne som standard behandling hver 6. måned, men i det nye projekt vil det blive undersøgt, om behandlingen kan gives ud fra individuelle kriterier. Ideen om at udskyde behandlingen er opstået i kølvandet på coronapandemien, hvor en del af sklerosepatienterne blev forsinket i deres behandling.

'I begyndelsen var der bekymring om, hvorvidt den immundæmpende medicin udgjorde en særlig risiko i tilfælde af, at patienterne blev smittet med corona. Som konsekvens heraf fik nogle patienter udskudt deres behandling. Patienterne er selvfølgelig blevet fulgt tæt, og vi har indtil nu ikke set forskelle på sygdomsmarkører eller øget sygdomsaktivitet', fortæller Frederik Novak Stenstad.

Håb om samme effekt med færre bivirkninger

For Frederik Novak Stenstad er det vigtigt at undersøge, om der kan gå længere tid mellem behandlinger, da disse også kommer med en pris både for den enkelte patient og for samfundet.

'Det er vigtigt at slå fast, at det er en god og effektiv behandling til patienter med sklerose. Men som med alt andet har det en pris, og den pris kan måske blive mindre, hvis det viser sig, at patienterne kan opnå samme effekt, selvom der går længere tid mellem behandlingerne', siger Frederik Novak Stenstad.

For patienterne vil gevinsterne ved et forlænget behandlingsinterval blandt andet være færre bivirkninger i forbindelse med behandlingen og mindre tid brugt på sygehuset. Ligesom det vil reducere tabt arbejdsfortjeneste, frigive ressourcer på sygehuset og samfundsøkonomisk give en besparelse, hvis behandlingen kan udskydes.

'I sidste ende håber vi, at projektet kan være et skridt på vejen mod at gøre behandlingen mere individualiseret. For ligesom patienter ikke er ens, er det heller ikke sikkert, at den tid, der går mellem behandlingerne, skal være ens', siger Frederik Novak Stenstad.

APPFWU02V