Skip til primært indhold

Telefon- og besøgstider

Læs mere om Telefon- og besøgstider på Esbjerg og Grindsted Sygehus

Telefon- og besøgstider på Esbjerg og Grindsted Sygehus

Som udgangspunkt har Esbjerg og Grindsted Sygehus frie besøgstider, og du er altid velkommen til at besøge dine pårørende. Som sygdomsramt har man oftest et stort behov for at have tæt kontakt med dem man holder af, ligesom man har et særligt behov for at hvile og samle kræfter.

Det betyder, at besøg altid skal ske under hensyntagen til patientens og medpatienters behov for behandling, pleje og hvile. Der skal derfor, af hensyn til patienterne, helst være ro på stuerne mellem kl. 12.00 – 14.00 og efter kl. 21.00.

Hvis du er i tvivl om, hvilket tidspunkt der passer bedst på den afdeling din pårørende er indlagt, så spørg personalet på afdelingen. I er altid velkomne til at ringe og spørge til jeres pårørende.

Enkelte afdelinger kan have særlige forhold ifm. besøg og opkald, herunder:

  • Intensiv/ Intermediær Afsnit
  • For tidligt fødte og syge børn 
  • Opvågningsafsnit

Af hensyn til arbejdet i afsnittet omkring vagtskifte og rapportering, vil det være en hjælp for os, hvis I vil undgå at ringe i følgende tidsrum:

  • 07.00-08.00
  • 15.00-16.00
  • 23.00-24.00
APPFWU02V