Skip til primært indhold

Til Pårørende

Til dig som pårørende på Sydvestjysk Sygehus

Du er vigtig for den, der er indlagt, eller som har en aftale på sygehuset. Pårørende giver støtte og omsorg til patienterne, de er med til at huske informationer og stille spørgsmål. Samtidig er pårørende også vigtige kilder til information for os, når vi skal gøre det bedste for patienten – særligt med svækkede patienter. Hvad er vigtigt, hvordan klarer han/hun sig derhjemme, er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på? Som pårørende er du den, der kender patienten bedst, og derfor er du også vigtig for os i behandling og pleje af patienten.

Har du spørgsmål til besøgstider, anbefaler vi at du kontakter pågældende afdeling 

Vi ønsker, at du som pårørende føler dig godt tilpas og velkommen på Sydvestjysk Sygehus.

  1. Spørg patienten, hvordan du kan hjælpe
  2. Spørg om adgang til patientens e-boks og e-journal – det letter dialog og samarbejde med sygehuset, og er en stor hjælp for både dig og patienten
  3. Vær patientens talerør, hvis det er nødvendigt
  4. Tal med personalet om, hvad du kan og har mulighed for som pårørende
  5. Pas på dig selv, mens du hjælper, så du ikke bliver overbelastet
APPFWU01V