Skip til primært indhold

Tumor Ambulatorium

Læs mere herunder

Velkommen til Sydvestjysk Sygehus' Tumor Ambulatorium. Du kommer hos os, hvis du har en kræfttumor, der er startet i hjernen.

Indkaldelse

Du bliver henvist til os via din egen læge eller anden instans. Du vil blive kontaktet hurtigst muligt med en tid til en forundersøgelse, tid til scanningen, tid til  svar og videre plan, ofte dagen efter. Vi vurderer, om yderligere udredning og behandling kan foretages ambulant, eller om du har behov for indlæggelse
Alt skal klares inden for 6 hverdage.

Undersøgelse

Du vil blive undersøgt med MR-scanning.
Hvis der er helbredsmæssige hindringer for MR-scanning, vil du blive CTC-scannet i stedet.

Behandling

Når der forligger svar på MR- eller CTC-scanning, bliver du henvist til OUH (Odense UniversitetsHospital) med henblik på vurdering for operation.
Efter svar på en vævsprøve henvises du til eventuel efterbehandling på kræftafdelingen på OUH.

Du vil kunne opleve bivirkninger efter din operation. Det er ofte en forværring af de symptomer, som var til stede forud for operationen, og i nogle tilfælde kan nye bivirkningssymptomer optræde midlertidigt eller permanent. Symptomerne afhænger helt af, hvor henne i hjernen svulsten sidder, hvor stor den er, og i hvor høj grad den giver anledning til hævelse af det normale hjernevæv, som ligger i realtion til svulsten.

Du vil ogs kunne opleve bivirkninger ved stråle- og kemobehandling. Disse bivirkninger kan inddeles i akutte og sene. De akutte bivirkninger kommer under strålebehandlingen og kan vare op til 2-4 uger efter strålebehandlingen. De sene bivirkninger kan forekomme fra måneder til år efter strålebehandlingen.

Akutte bivirkninger:

  • Hovedpine, kvalme, hårtab, træthed

Sene bivirkninger:

  • Nedsat hukommelse, demenssymptomer (specielt koncentrationsbesvær)

Bivirkninger til kemoterapibehandlingen afhænger meget af, hvilken type kemoterapi, som gives, men de hyppigste bivirkninger er:

  • Kvalme, opkastninger
  • Nedsat immunforsvar
  • Træthed

Hvis du får feber, mens du er i behandling med kemoterapi, skal du kontakte den afdeling, hvor du får kemoterapi. Det skyldes, at dit immunforsvar kan være påvirket, så du har behov for indlæggelse og antibiotisk behandling.

Videre forløb

Efter operation bliver du kontaktet af Tumor Ambulatorium med henblik på midlertidigt opfølgningsplan med dig, idet vi oplever, at der er meget individuelle behov i den perdiode, hvor du modtage kræftbehandling. Når kræftbehandlingen er slut, overtager vi forløbet med regelmæssige samtaler, hvor vi sammen taler om dine behov. Vi laver MR-kontrolscanninger samt opfølgning i forhold til medicinsk behandling.

Afslutning

Du bliver fulgt livsvarigt hos os.

Du skal altid kontakte os, hvis du oplever forværring af kendte symptomer, eller hvis du oplever nye symptomer som f.eks.

  • Talebesvær
  • Ændret syn
  • Indskrænket synsfelt
  • Hængende mundvig
  • Nedsat kraft
  • Nedsat følesans
  • Gangbesvær
  • Kramper
  • Svimmelhed
  • Tiltagende hovedpine
  • Kvalme/opkast

Vi behandler hjernetumorer/primær kræft i hjernen, som er kræft, der er opstået i hjernen. Kræft i hjernen kaldes også hjernesvulst eller tumor cerebri. Der findes forskellige typer hjernetumorer, der hver i sær kræver forskellige behandlinger.

Tumor Ambulatorium

Finsensgade 35
6700 Esbjerg
Bygning B, 2. sal

Telefonisk kontakt:

Sekretær, tlf. 7918 5744
mandag til fredag, kl. 8.00-13.30

Sygeplejerske, tlf. 7918 3093
mandag til fredag, kl. 11.45-12.45

E-mail:

Du kan også sende os en sikker mail her. Her kan du kontakte afdelingen vedr. receptfornyelse eller spørgsmål til din behandling.

APPFWU02V