Skip til primært indhold

Forskningen gør mig til en bedre læge

Læge og ph.d.-studerende Magnus Ploug forsker i jernmangel hos patienter, der diagnosticeres med tyk- og endetarmskræft. Forhåbningen er, at hans forskning kan være med til at belyse, hvilke negative konsekvenser jernmangel har for patienterne, og hvordan behandling med jern kan påvirke dette.

Foto: Magnus Ploug

'Vi ved, at patienter, der har lav blodprocent, klarer sig dårligere i det umiddelbare forløb efter en operation. Deres lave blodprocent skyldes i de fleste tilfælde jernmangel. Derfor undersøger vi, om vi ved at behandle med intravenøs jern inden patienternes operation for kræft i tyk- og endetarmen kan øge blodprocenten og dermed sikre et bedre operationsforløb,' fortæller Magnus Ploug, der er læge og ph.d.-studerende på Sydvestjysk Sygehus.

Magnus bruger 40 procent af sin tid på at fordybe sig i sin forskning og 60 procent af sin tid på at se patienter på Kirurgisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus.

'På vores afdeling er der ingen, som er forskere 100% af deres tid. Vi eksisterer alle i en klinisk hverdag, hvor vi også behandler patienter. Jeg er overbevist om, at vi bliver bedre læger af at være involveret i forskning, blandt andet fordi vi får en større forståelse af vores sygdomsområde, end hvis vi blot arbejder klinisk. Alt det vi lærer, når vi forsker, det tager vi med, både når vi møder patienter, og når der på mere overordnet plan skal tilrettelægges behandlingsforløb og arbejdsgange,' fortæller han.

Problemet med jern

Patienter, der diagnosticeres med tyk- og endetarmskræft, kan i de fleste tilfælde tilbydes en operation. På grund af de danske kræftpakkegarantier opereres patienter med tyk- og endetarmskræft typisk inden for 10 dage efter, de har fået deres diagnose.

Fordi der er en sammenhæng mellem det at have en lav blodprocent og det at have et operationsforløb med flere komplikationer og dårligere restitution, har man på Sydvestjysk Sygehus siden 2013 givet patienterne i denne gruppe intravenøs behandling med jern inden deres operation. Men på grund af den korte ventetid inden operationen er det usikkert, om behandlingen med jern når at medføre en stigning i blodprocenten, og om det når at have en positiv påvirkning på forløbet i forbindelse med operationen.

'Det er noget af det, vi vil se på med vores forskning. Kan vi nå at få en effekt af behandlingen med jern, inden patienterne skal opereres, eller risikerer vi med vores kræftpakkeforløb at operere patienterne for hurtigt? Udover at føre til en lav blodprocent og give et dårligere postoperativt forløb tror vi også på, at jernmangel har andre konsekvenser for patienterne,' siger han.

Blandt andet undersøger Magnus patienternes livskvalitet, træthed, kognitive og fysiske funktion inden operation for at se, om der er forskel på dem, der har jernmangel, og dem der ikke har jernmangel efterfølgende.

'Hvis vi kan finde ud af, at jernmangel medfører andre negative konsekvenser for patienterne end det, som vi traditionelt har fokuseret på, så har vi noget, vi kan bygge behandlingen op ud fra senere. Og forhåbentlig gøre en forskel for patienterne,' forklarer Magnus.

Vejledning og udfordring

Magnus fortæller, at han som deltids ph.d.-studerende kan kombinere sin interessen for både det kliniske arbejde og for forskningen. Han håber på, han i fremtiden kan være med til at styrke forskningsmiljøet på Sydvestjysk Sygehus, vejlede de unge læger på deres vej ind i forskningen og skabe et større netværk.

'Forskning gør det sjovere at være læge, men det kan være svært at komme i gang. Derfor ligger der en opgave for os med forskningserfaring og kompetencer til i højere grad at inkludere og vejlede unge læger, der har lyst til at forske. Jeg vil gerne have mulighed for at blive ved med at forske, og jeg håber også at kunne få en større rolle som vejleder i fremtiden,' siger Magnus.

En stor drivkraft for ham som forsker er at udfordre de eksisterende tanker om diagnosticering og behandling:

'Mange forsker for at finde noget nyt, men jeg synes også, der ligger meget værdi i at se på, om det vi gør allerede, er optimalt, om vi kan gøre det bedre og spørge – virker det vi gør? Jeg synes, vi skal blive ved med at udfordre de overbevisninger, behandlingsregimer og ideer, som eksisterer på nuværende tidspunkt og stille spørgsmålet til, om vi kan gøre det bedre for patienterne,' fortæller han.

Fakta

  • Magnus er uddannet læge i 2010 og er på nuværende tidspunk ved at uddanne sig til speciallæge i kirurgi.
  • Han har udover nuværende arbejdsområde tidligere publiceret forskning inden for kikkertundersøgelser af tyktarmen samt om eksperimentel pallierende kræftbehandling.
  • Magnus er også læge i forsvaret og har i den forbindelse haft orlov fra sin ph.d. for at være udsendt.
APPFWU01V