Skip til primært indhold

Kliniske Diætister

Læs mere herunder

Kliniske diætister er den eneste faggruppe i Danmark, som har en naturvidenskabelig uddannelse i behandling af ernæringsrelaterede sygdomme og med en dybdegående viden om sammenhænge mellem mad, sundhed og sygdom.For at måtte betegne sig som klinsik diætist, skal man have autorisation udstedt af Sundhedsstyrelsen i følge Lov nr 307 af 24. april 1996. Uddannelsen varer 3½ år.

Diætistfunktionen består af i alt 10 kliniske diætister med virke på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Grindsted. Vi varetager:

  • Diætbehandling af indlagte og ambulante patienter
  • Undervisning på patientskoler
  • Undervisning af personale

De kliniske diætister indgår i tæt samarbejde med andre behandlergrupper for, at patienten får en så optimal behandling som muligt.

Det er en fordel at have en pårørende med til samtalen, for at øge forståelsen for ændringer i hverdagen. Der er ingen speciel forberedelse før fremmøde hos en klinisk diætist, men det er en fordel at notere aktuelle spørgsmål ned på forhånd.Diætbehandlingen omfatter i mange tilfælde 1 samtale af 1 times varighed samt nogle opfølgende samtaler af ½ times varighed. Når du møder i Diætambulatoriet bedes du tage plads i ventearealet og du vil blive kaldt ind efter tur.

Hvis du er i behandling på Sydvestjysk Sygehus kan du tale med en klinisk diætist, når lægen har henvist dig.

Hvis du er i behandling hos din egen læge, kan han kun henvise dig til behandling hos en klinisk diætist, hvis du har nyopdaget sukkersyge.

APPFWU01V