For virksomheder

Arbejdsmedicinsk Afdeling modtager patienter til undersøgelse efter henvisning fra praktiserende læger/speciallæger, læger på sygehusene og andre læger.

Derudover modtager klinikken også patienter henvist fra fagforeninger, virksomheders Arbejdsmiljøorganisation og Arbejdstilsynet. Ved mistanke om en arbejdsbetinget sygdom eller ulykke hos en medarbejder i en virksomhed, er det kun virksomhedens Arbejdsmiljøorganisation, der kan henvise til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. Henvisningen skal overholde de samme kriterier som en lægelig henvisning.

• Henvisningsblanketten kan downloades her.

OBS: Hvis det er virksomhedens som henviser, skal henvisningen underskrives af både medarbejder og ledelsesrepræsentant fra virksomhedens Arbejdsmiljøgruppe/organisation.

Vigtigt: før du henviser

Før en henvisning er det vigtigt at sikre sig, at henvisningen er relevant. Hvis du er i tvivl, så ring eller mail til afdelingen og få råd og vejledning.

Før henvisningen skal formålet med udredningen være klar. Eksempler på henvisningsårsager kan være at få medarbejderen hurtigt tilbage fra en sygemelding, at få klarlagt årsagerne til en lidelse eller at få undersøgt, om medarbejderen fortsat udsættes for skadelige arbejdsforhold, hvor det er relevant at sætte ind med forebyggende tiltag.

Afdelingen modtager ikke henvisninger på raske personer, der ønsker sig undersøgt med i henhold til de overenskomstmæssige og lovgivningsmæssige rettigheder der eksisterer til dette i forhold til specielle typer af arbejde (ex. natarbejde.)

Kontakt altid klinikken, hvis der er tvivl om formålet med henvisningen, med spørgsmål om udfyldelse af henvisningsblanket eller andet. Det er altid en god idé at informere medarbejderens egen praktiserende læge om henvisningen.

Hvad er arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø er i dag på dagsordenen på stort set alle arbejdspladser.

Medarbejdernes sundhed og trivsel er i stigende grad i fokus på de enkelte arbejdspladser. Men et godt arbejdsmiljø drejer sig om mere end trivsel og sundhed. Et godt arbejdsmiljø handler også om at skabe udvikling hos medarbejderne til gavn for virksomheden. Medarbejdere trives i et godt arbejdsmiljø, og er dermed bedre i stand til at præstere på alle områder. Så et godt arbejdsmiljø smitter af på virksomhedens ydeevne.

Derfor må medarbejdernes udvikling, sundhed og trivsel sættes i fokus i en tid hvor vedvarende organisatoriske ændringer, stiller store krav til medarbejdernes omstillingsevne, læring og sociale færdigheder. Med andre ord, er et godt arbejdsmiljø en af de væsentlige forudsætninger for, at en virksomhed er i stand til at modsvare kravene om udvikling og forandring

Forskning i, og øget viden om, arbejdsmiljø og arbejdsmedicin er med til at forbedre arbejdslivet for rigtig mange mennesker hver eneste dag.

Arbejdsmiljø i helhedsperspektiv

Ud fra en traditionel opfattelse af arbejdsmiljø, hvor arbejdsskader og smerter opstår som konsekvens af objektive fysiske påvirkninger, oplever vi i disse år et paradoks.

På trods af forbedrede arbejdsmiljøforhold på fx det kemiske område og en generel reduktion i fysiske belastninger, er der ikke noget fald i antallet af arbejdsskader eller rapporteringen af smertetilstande.

På trods af at den fysiske påvirkning reduceres eller forsvinder, forsvinder problemerne således ikke. For at forstå dette paradoks, bliver man nødt til at anlægge et nyt perspektiv på arbejdsmiljøet og dets konsekvenser.

Vores eksisterende forklarings- og løsningsmodeller er utilstrækkelige på dette område. Vi bliver nødt til at udvide modellerne og betragte arbejdsmiljøet i et helhedsperspektiv, hvor det ikke drejer sig om enkeltstående eksponeringer for risikofaktorer, som fx ensidigt gentaget arbejde eller dårligt indeklima, men i stedet om et multikausalt komplekst samspil af fysiske, kemiske og psykologiske faktorer, der som et hele påvirker forekomsten af arbejdsskader og smertetilstande. Arbejdsmiljøet skal forstås ud fra den samlede organisatoriske kontekst.

Arbejdskraftsressource

Vi er ofte mere på vores arbejdsplads, end vi er derhjemme, og derfor skal de forhold, vi arbejder under være i orden.

Vi har i dag en høj beskæftigelse i Danmark, hvor ca. 2.6 mio mennesker har tilknytning til arbejdsmarkedet, og de sidste år har der været mangel på både højtuddannet og ufaglært arbejdskraft.
Denne arbejdskraftmangel samt de høje lønomkostninger i Danmark sammenlignet med andre lande, gør at virksomhederne er nødt til at få mest muligt ud af deres medarbejderressourcer, for at være konkurrencedygtige.

Når mellem 15 og 20 % af alle langvarige sygemeldinger skyldes stress på arbejdspladsen, så ligger der en betydelig arbejdskraftressource gemt i denne gruppe, samtidig med at det både på virksomheds- og samfundsniveau er en bekostelig affære at have folk gående hjemme i stedet for på arbejde. Vejen frem i forhold til denne problemstilling er dog ikke afkrydsningsskemaer eller andre simple redskaber.

Vejen frem er at anlægge et helhedsperspektiv på arbejdsmiljøproblemstillingerne, og ikke se dem som isolerede, enkeltstående faktorer, men i stedet forstå dem som en integreret del af de organisatoriske forandrings- og udviklingsprocesser.

Arbejdsmiljøet er virksomhedens smøremiddel, der på den ene side giver fleksibilitet og medvirker til at få udviklingen til at køre lettere og bedre, hvis det fungerer, men på den anden side kan være medvirkende til, at det hele brænder sammen, hvis det ikke fungerer.

Sygefraværet opgøres ofte til omkring 150.000 personer pr. år afhængigt af de økonomiske konjunkturer. Men der er tale om et temmeligt upræcist begreb, der dækker over en stor forskellighed blandt arbejdsstyrkens medlemmer. Omkring 30% af de erhvervsaktive danskere har slet ingen sygedage i løbet af et år, og langt de fleste har mindre end én uges sygefravær i samme periode.

Hvert år er der knap 10% af kernearbejdsstyrkens medlemmer, som bliver sygemeldt i mere end 14 dage. For nogle af dem varer sygemeldingen rigtig lang tid og ender med at få stor betydning for såvel deres personlige økonomi som deres tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Når sygemeldingen bliver langvarig øges risikoen for at blive førtidspensioneret nemlig markant. I mere end 15% af de sygemeldinger, som varer mere end 14 uger, ender den sygemeldte med at miste sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Udsigten til at store årgange går på pension for at blive afløst af mindre årgange har udløst en stor samfundsøkonomisk interesse for at minimere antallet af personer, der forlader arbejdsmarkedet permanent som følge af førtidspensionering.

Den megen fokus på at få reduceret sygefraværet kan imidlertid føre til manglende overblik - man mister med andre ord blikket for, at der også er en meget stor andel af de beskæftigede, som hvert år vælger at trodse deres smerter og sygdom og tager på arbejde, selvom de føler sig syge. I løbet af et år sker det mere end 70%, og en lille del af dem ender med at møde mere eller mindre syge på arbejde adskillige gange i løbet af et år.

Flere undersøgelser peger på, at dette ikke er hensigtsmæssigt for hverken den sygemeldte eller arbejdspladsen. Førstnævnte risikerer nemlig at forværre sygdommen, og på længere sigt øges risikoen for at blive langvarigt sygemeldt. Arbejdspladsen sparer måske nok på udgifterne til sygedagpenge, hvis den ansatte kæmper sig på arbejde. Til gengæld er arbejdsindsatsen sjældent på niveau med, hvad den normalt er, hvorfor et langstrakt forløb med en syg medarbejder på arbejde i sidste ende kan blive dyrere end udgifterne til dagpenge eller sygeløn.

Vi bestræber os på ikke at have ventetid, men der vil altid være brug for den tid, det administrativt kræver at få henvisning modtaget, registreret og booket.

Derfor vil en ventetid på 2 uger være den laveste mulige. Den opdaterede ventetid kan altid findes på www.ventetinfo.dk - søg arbejdsmedicin.