Skip til primært indhold

Lunge Ambulatorium

Læs mere herunder

Din problemstilling bliver gennemgået sammen med dig af en læge eller overlæge. Om muligt vil en diagnose blive stillet med det samme. Yderligere undersøgelser kan dog blive nødvendige. Skal du gennemgå et behandlingsforløb, vil lægen blive din kontaktperson, som du vil møde fremover. I ambulatoriet møder du et kompetent og professionelt personale.

Ved indkaldelse til Lunge Ambulatorium er det også muligt at blive henvist til Medicinsk Ambulatorium på Sydvestjysk Sygehus, Grindsted.

Lunge Ambulatoriet kan kontaktes på telefon 7918 2671. Sekretariatet kan træffes alle hverdage (mandag-fredag) kl. 8.00-14.30. Sygeplejerskerne har telefontid alle hverdage (mandag-fredag) kl. 10.00-11.00.

Du kan også sende en sikker e-mail til Medicinsk Afdeling via borger.dk Skriv gerne "Lungemedicinsk Afsnit" i emnefeltet.

Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

Vi bestræber os på at besvare e-mails indenfor 2 hverdage. Henvendelse pr. e-mail skal derfor ikke anvendes til akutte problemstillinger.

Lunge Ambulatoriet ligger på E3. Følg hovedstrøg til E. Tag elevator eller trappe til E3. Når du kommer til Lunge Ambulatoriet, melder du din ankomst hos sekretæren. Lægen eller sygeplejersken vil kalde ind til undersøgelse/samtale, når det er din tur ifølge dagens program. Du er velkommen til at tage en pårørende med til samtalen, hvis du ønsker det. Hvis du får inhalationsmedicin og/eller anden medicin, skal du altid medbringe en opdateret medicinliste samt selve inhalationsmedicinen.

Hvis det er relevant, vil vi sammen med din indkaldelse medsende en beskrivelse af hvilken undersøgelse, der skal foretages, samt hvordan det kommer til at foregå. Det er vigtigt at læse denne vejledning grundigt, da der kan være nogle forberedelser, man skal gøre hjemmefra for at undersøgelserne bliver pålidelige. Fx at holde pause med medicin eller lignende.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din undersøgelse og behandling i ambulatoriet, kan vi kontaktes på telefon 7918 2671. Vi træffes på alle hverdage (mandag-fredag) kl. 8.00-14.30.

APPFWU01V