Skip til primært indhold

Hjerne- og Nerve Ambulatorium

Læs mere herunder

Velkommen til Sydvestjysk Sygehus' Hjerne- og Nerve Ambulatorium. Vi foretager undersøgelser af dine hjerne- og nervefunktioner, hvis du er henvist hertil. Det er også her, du kan komme til kontrol, hvis du er i et eksisterende forløb.

Når du kommer, skal du melde din ankomst i receptionen, og derefter skal du tage plads i venteområdet. Du kan opleve, at patienter i venteområdet ikke bliver kaldt ind i den rækkefølge, de er ankommet til ambulatoriet. Du bliver kaldt ind til konsultation hos den pågældende læge, når det er din tur ifølge bookingen.

Forud for første konsultation

Konsutationer i ambulatoriet kan kun foretages ved en henvisning, som gør, du er indkaldt hertil. Du vil altid modtage en skriftlig indkaldelse forud for en konsultation hos os.

I de tilfælde, hvor det er relevant, sender vi sammen med indkaldelsen en beskrivelse af hvilken type undersøgelse, der skal foretages. Det er vigtigt at læse beskrivelsen grundigt på forhånd, da der kan være forberedelser, du skal gøres hjemmefra for, at undersøgelsen kan give et pålideligt resultat.

Hvis du kommer i tvivl om noget inden din konsultation i ambulatoriet, er du velkommen til at kontakte os. Din kontaktperson og telefonnummer vil fremgå af indkaldelsesbrevet. Du er altid velkommen til at tage en pårørende med til samtale, undersøgelse og efterfølgende behandling.

Undersøgelser

Ved den første konsultation i ambulatoriet vil du blive set af en læge, der taler med dig om baggrunden for din henvisning og udfører en undersøgelse af dine hjerne- og nervefunktioner. Undersøgelsen kan vise et behov for yderligere undersøgelser, inden vi kan fastlægge en eventuel diagnose eller en behandlingsplan.

Hvis du tager medicin, er det en god ide at medbringe en opdateret medicinliste over den medicin, du tager, så vi kan vurdere din samlede situation.

Svar på undersøgelser

Når dine undersøgelsesresultater er klar, bliver du kontakt pr. telefon eller brev, eller du bliver kaldt ind til en samtale. Her vil du blive orienteret om dine resultater og dit videre forløb.

Behandling

Du vil efter endt undersøgelse eventuelt blive ledt ud til et af vores specialiserede ambulatorier, som skal varetage din behandling og kontrol. Det er også muligt, at du skal fortsætte i ambulatoriet hos os.

Hjerne- og Nerve Ambulatorium

Haraldsgade 7
6700 Esbjerg
Bygning H, indgang 1, stuen

Afbud eller spørgsmål

Hvis du bliver forhindret i at møde til en aftalt tid, er det vigtigt, at du giver besked til ambulatoriet hurtigst muligt. Ligeledes kan du kontakte os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med din undersøgelse og behandling i ambulatoriet.

Telefonisk kontakt

Vi træffes alle hverdage mellem kl. 8:00-11:00 og kl. 13:00-14:00 på telefonnummer 79 18 22 77. Der er ofte mest travlt på telefonen mellem kl. 8:00-9:00.

Hvis din henvendelse handler om receptfornyelse, afbud eller ændring af tid, som ikke haster, kan du med fordel sende os en e-mail. Ellers anbefaler vi, at du ringer efter kl. 9:00.

Du kan sende en sikker mail til vores hovedpostkasse her.

Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

APPFWU01V