Skip til primært indhold

Ny forskning giver håb: Slut med overflødige kikkertundersøgelser

Netop offentliggjorte forskningsresultater viser, at den nye generation af de såkaldte kamerapiller er så effektive, at de vil kunne benyttes som den første og måske eneste undersøgelse hos patienter mistænkt for den kroniske tarmsygdom Crohns sygdom.

Foto: Jacob Brodersen

Forskere fra Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital har i et nyt forskningsprojekt undersøgt, om MR-scanning og kamerapiller er lige så gode og sikre til at opdage Crohns sygdom som kikkertundersøgelse - såkaldt koloskopi, der i dag er førstevalget.

’Vores resultater viser, at en kamerapille er så effektiv til at opdage og udelukke tidlige tegn på Crohns sygdom, at den kan være et alternativ til kikkertundersøgelse. MR-scanningen er derimod mindre følsom til at opdage de tidlige stadier af sygdommen’, forklarer læge og ph.d.-studerende Jacob Brodersen, som er førstefatter bag de netop offentliggjorte resultater.

Ifølge de nye forskningsresultater er kamerapillen så effektiv, at den i nogle tilfælde vil kunne benyttes som den første og måske eneste undersøgelse hos patienter mistænkt for Crohns sygdom. Kamerapillen har desuden den fordel, at den kan undersøge hele mavetarmkanalen i én undersøgelse. Den kan derfor være en potentiel gevinst for både patienter og sundhedsvæsenet - og sammenlignet med kikkertundersøgelse medfører undersøgelsen markant mindre ubehag for patienterne.

Patientvenlig og målrettet undersøgelse

Jacob Brodersen understreger, at resultaterne ikke er ensbetydende med, at en kapselundersøgelse altid skal være førstevalget.

For selvom mange patienter oplever mindre ubehag og bedre kan tolerere undersøgelsen, er det en undersøgelse, der ikke kan tilbydes til alle patienter. Har patienterne forsnævringer, kan de fx ikke få undersøgelsen, da kapslen risikerer at sætte sig fast i tarmen.

’Målet med forskningsprojektet er ikke at undgå kikkertundersøgelsen. Men for patienternes skyld håber jeg, at vi i fremtiden kan bruge kikkertundersøgelse mere målrettet, så den går fra at være en uundgåelig første undersøgelse til en målrettet undersøgelse hos de patienter, hvor der er behov. Det kan fx være ved tvivlstilfælde, eller hvis der er behov for vævsprøver’, forklarer Jacob Brodersen.

Virkelighedsnær forskning

Forskningsprojektet er udført i et virkelighedsnært set-up. Da det er udført på patienter, som er henvist til udredning på grund af mavesmerter og afføringsforstyrrelser, men hvor diagnosen endnu ikke kendes.

’Som læge ved du ikke på forhånd, hvad patienterne fejler. Det har vi heller ikke gjort i dette forskningsprojekt. Det har været vigtigt for os, fordi det dels sikrer et realistisk set-up med de rigtige patienter, hvor resultaterne bedre kan overføres til praksis. Men dels også for at undgå at være forudindtagede, når vi har sammenlignet undersøgelserne’, siger Jacob Brodersen.

Læs mere

  • Forskningsprojektet er udført i samarbejde med tre afdelinger for mave- og tarmsygdomme og en radiologisk afdeling i Region Syddanmark, herunder Sydvestjysk Sygehus, Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt.
  • I alt er 152 patienter med i projektet. Næsten alle patienter har fået foretaget både ultralydsscanning, MR-scanning, kapselendoskopi og kikkertundersøgelse, så undersøgelserne efterfølgende har kunne sammenlignes.
  • Adspurgt har patienterne angivet kapselendoskopi og MR-scanning, som de undersøgelser, der er forbundet med mindst ubehag.
  • Alle patienter i forskningsprojektet er udredt inden for 14 dage. Kriterierne for at komme med i projektet er de samme, som de kliniske kriterier for udredning af Crohns sygdom.
  • Læs mere i publikation der netop er udgivet i tidsskriftet United European Gastroenterol Journal
APPFWU01V