Urinvejskirurgisk Afdeling
Læs mere herunder
Urinvejskirurgisk Afdeling er en specialafdeling for lidelser i urinvejene. Afdelingen modtager ca. 12 000 indkaldte eller akutte patienter årligt. Afdelingen varetager udredning, behandling og kontrol af sygdomme i nyrer og urinveje samt mandlige kønsorganer. Afdelingen har desuden regionsfunktion indenfor anlæggelse og vedligeholdelse af posedialysekatetre.
Alle operationer foregår enten på Operationsafsnittet eller i Planlagt kirurgi
Urinvejskirurgisk Afdeling består af
Afdelingen har for nylig fået regionsfunktionen i robotassisteret behandling for fjernelse af nyre samt kirurgisk behandling af forsnævring på urinledere og nyrebækken. Afdelingen arbejder på at blive ekspertafdeling indenfor ovenstående områder og stiler ligeledes efter øget forkningsaktivitet på dette området.
Afdelingen har deltaget i forskningsprojekter omkring prostatakræft og FC Prostata, og var en del af den gruppe, som modtog Danmarks Idrætspris i 2018. Der har ligeledes været en del forskning omkring udvikling af prostatakræft og biomarkører. Afdelingen har aktuelt Ph.d.studerende indenfor stamcelleforskning til behandling af Peyronies plaques. Vi har løbende kvalitetsprojekter kørende på alle niveauer med henblik på at optimere behandlingen med patienten og pårørende i centrum.