Skip til primært indhold

Patientinformationer

Læs mere herunder

Herunder finder du de forskellige typer undersøgelser, som tilbydes igennem Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. Åben de forskellige faner, som du ønsker at læse mere om.

  • Før undersøgelsen

Spørgeskemaet

Spørgeskemaet som vi har sendt til dig, skal du udfylde og indsende før undersøgelsen. Det er en stor hjælp, hvis du har udfyldt skemaet, da lægen så bedre kan forberede din undersøgelse.

Samtykkeerklæring

Vi kan som hovedregel kun videregive oplysninger om din sygdom og behandling, når du har givet os tilladelse.

Hvis linket i indkaldelsesbrevet ikke fungerer, kan du printe spørgeskemaet og/eller samtykkeerklæring her og tage det med.

Når du kommer til afdelingen

Henvend dig ved skranken, så vi ved, at du er kommet. Du vil herefter blive hentet af lægen.

Hos lægen

Lægeundersøgelsen foregår på lægens kontor og varer 1-3 timer. Du bliver udspurgt detaljeret om, hvad du har arbejdet med - både på din nuværende og dine tidligere arbejdspladser. Herudover gennemgår vi dit sygdomsforløb og helbredsforhold sammen med dig.

Fysisk undersøgelse: Efter samtalen vil du blive undersøgt af lægen.

Til sidst vil lægen:

  • fortælle, hvad vi mener du fejler.
  • give dig råd om eventuel behandling.
  • evt. vurdere om der er behov for at undersøge din arbejdsplads eller de stoffer og materialer, som du har arbejdet med. Vi kontakter aldrig arbejdspladsen uden din tilladelse.
  • give dig råd om relevante forholdsregler i dit nuværende og fremtidige arbejde.
  • evt. henvise dig til yderligere undersøgelser eller til samtale med vores socialrådgiver.
  • fortælle, om vi vurderer, at du har en arbejdsbetinget sygdom.
  • foretage en anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis lægen mistænker arbejdsbetinget sygdom
    (Du kan læse om sagsgang i en arbejdsskadesag på linket her: Hvad sker der, når du får en arbejdsskade? | AES.dk)

Efter undersøgelsen:

Når vi har afsluttet undersøgelsen, sender vi et lægebrev med resume af undersøgelsen til din praktiserende læge og eventuelt anden henvisende læge, med mindre du har frabedt dig dette i samtykkeerklæringen.

Hvem kan få kopi af din journal?

  • Dig: Du kan se din journal på www.sundhed.dk.
  • Din praktiserende læge: Hvis du har givet samtykke til videregivelse af journaloplysninger, får din praktiserende læge automatisk tilsendt lægebrev med resume af undersøgelsen og med besked om konklusion og plan.
  • Din fagforening: Hvis din fagforening har henvist dig til afdelingen og ønsker at se journalen, kan du printe den ud på www.sundhed.dk og videregive den. Vi sender ikke journaloplysninger til fagforeningen.
  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Hvis vi foretager anmeldelse af arbejdsskadesag eller der allerede er foretaget anmeldelse før undersøgelsen, vil vi med dit samtykke sende en kopi af journalen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
  • Andre med gyldig fuldmagt: Hvis du har et aktivt forløb ved jobcentret og har givet kommunen fuldmagt til at indhente nødvendige oplysninger, så kan din sagsbehandler få relevante journaloplysninger.
    Hvis du har en arbejdsskadesag, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring automatisk ret til at indhente oplysninger.

Arbejdsskadesag

Hvis vi vurderer eller mistænker, at din sygdom skyldes dit arbejde, har vi pligt til at anmelde din sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er ikke os der afgør om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade. Afgørelsen af om din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, og om du skal modtage erstatning varetages af jurister i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver Arbejdstilsynet også informeret om, at der er foretaget en anmeldelse.

Ved behandling af sagen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring informere din arbejdsgiver om anmeldelsen og om arbejdsforhold, der er beskrevet i din journal.

Hvis du ikke vil have, at din arbejdsgiver bliver informeret, kan du bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at lukke sagen.

 

Hvad er formålet med undersøgelsen?

Formålet med den arbejdspsykologiske undersøgelse er overordnet at vurdere, hvad du fejler, og om det er arbejdet, der er den primære årsag til dine symptomer.

Hvem undersøger dig?

På Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling undersøger både læger og psykologer patienter med psykiske problemstillinger. Det vil stå i dit indkaldelsesbrev, hvem der skal undersøge dig.

Du har mulighed for at vælge videokonsultation i stedet for at møde på afdelingen. Erfaring viser, at videokonsultation lever op til samme kvalitet som ved fysisk fremmøde. Kontakt afdelingen hvis du ønsker dette.

Før undersøgelsen:

Når du bliver indkaldt til en arbejdspsykologisk undersøgelse, vil du modtage to spørgeskemaer og en samtykkeerklæring.

Afdelingens spørgeskema samt samtykkeerklæringen vil blive sendt til dig på E-boks sammen med indkaldelsen.

  • Spørgeskemaet ”Arbejdspsykologisk forløb” vil blive tilgængeligt på Mit Sygehus 4 dage før dit besøg på afdelingen.
  • Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål om bl.a. dine tidligere ansættelser, de arbejdsmæssige belastninger, og hvordan du har det (dine symptomer).

Det er vigtigt, at du udfylder begge spørgeskemaer inden undersøgelsen, da psykologen/lægen bruger dine besvarelser i sin forberedelse til undersøgelsen.

Samtykkeerklæring:

Vi kan som hovedregel kun videregive oplysninger om din sygdom og behandling, når du har givet os tilladelse.

Hvis linket i indkaldelsesbrevet ikke fungerer, kan du printe spørgeskemaet og/eller samtykkeerklæring her og tage det med.

Når du kommer til afdelingen

Henvend dig ved skranken, så vi ved, at du er kommet. Du vil herefter blive hentet af psykologen/lægen.

Hos psykologen/lægen

Den arbejdspsykologiske undersøgelse foregår på psykologens/lægens kontor og varer 1-3 timer. Psykologen/lægen vil bl.a. spørge ind til tidligere sygdom, dine symptomer, de arbejdsmæssige belastninger samt til eventuelle øvrige belastninger.

Til slut i undersøgelsen vil psykologen/lægen:

  • Vurdere hvorvidt dine symptomer eller sygdom skyldes dit arbejde.
  • Tale med dig om det fremadrettede forløb, herunder rådgive om evt. skånevilkår, arbejdsfastholdelse og behandling.
  • Vurdere om du tilhører målgruppen for vores gruppebaserede stresshåndteringsforløb.
  • Hvis psykologen/lægen vurderer, at du har en arbejdsbetinget sygdom vil denne foretage en anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
    (Du kan læse om sagsgang i en arbejdsskadesag på dette link: Hvad sker der, når du får en arbejdsskade? | AES.dk)
  • Tage stilling til om Arbejdstilsynet skal orienteres.

Efter undersøgelsen:

  • Psykologen/lægen skriver en journal, som du kan tilgå via www.sundhed.dk 
  • I nogle tilfælde kan der være behov for, at psykologen/lægen kontakter dig telefonisk og følger op på undersøgelsen.
  • Vi sender også et brev med resume af undersøgelsen til din praktiserende læge og eventuelt anden henvisende læge med mindre, du har frabedt dig dette i samtykkeerklæringen.

Hvem kan få kopi af din journal?

  • Dig: Du kan se din journal på www.sundhed.dk
  • Din praktiserende læge: Hvis du har givet samtykke til videregivelse af journaloplysninger, får din praktiserende læge automatisk tilsendt lægebrev med resume af undersøgelsen og med besked om konklusion og plan.
  • Din fagforening: Hvis din fagforening har henvist dig til afdelingen og ønsker at se journalen, kan du printe den ud på www.sundhed.dk og videregive den. Vi sender ikke journaloplysninger til fagforeningen.
  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Hvis vi foretager anmeldelse af arbejdsskadesag, eller der allerede er foretaget anmeldelse før undersøgelsen, vil vi med dit samtykke også sende en kopi af journalen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
  • Andre med gyldig fuldmagt: Hvis du har et aktivt forløb ved jobcentret og har givet kommunen fuldmagt til at indhente nødvendige oplysninger, så kan din sagsbehandler få relevante journaloplysninger. Hvis du har en arbejdsskadesag, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring automatisk ret til at indhente oplysninger.

Arbejdsskadesag

Hvis vi vurderer eller mistænker, at din sygdom skyldes dit arbejde, har vi pligt til at anmelde din sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er ikke os der afgør om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade. Afgørelsen af om din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, og om du skal modtage erstatning, varetages af jurister i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver Arbejdstilsynet også informeret om, at der er foretaget en anmeldelse.

Ved behandling af sagen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring informere din arbejdsgiver om anmeldelsen og om arbejdsforhold, der er beskrevet i din journal.

Hvis du ikke vil have, at din arbejdsgiver bliver informeret, kan du bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at lukke sagen.

Hvad er et stresshåndteringsforløb?

En stresshåndteringsgruppe består af 6-12 deltagere som mødes med psykologen 8 gange med én uges interval. Hvert møde varer 3 timer. Efter yderligere 3 måneder er der et opfølgende møde i stresshåndteringsgruppen.

Alle møder finder sted på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Grindsted Sygehus.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan ikke selv tilmelde dig en stresshåndteringsgruppe.

Din læge eller fagforening kan henvise dig til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. Her vurderer psykologen/lægen om du er i målgruppen for behandlingstilbuddet. Hvis det er tilfældet, og du takker ja til behandlingen, vil du herefter modtage et indkaldebrev i din e-boks. Mødedatoerne for gruppen står i indkaldebrevet.

Hvorfor?

Hvis lægen eller psykologen skønner, at du har brug for en udvidet erhvervsrådgivning, fordi du ikke længere kan arbejde som hidtil, vil du blive tilbudt en samtale med socialrådgiveren.

Ved samtalen forsøger socialrådgiveren at skabe overblik over de forskellige handlemuligheder, der kan være i forbindelse med længerevarende sygdom, dvs. om bl.a. sygedagpengeopfølgning, fastholdelsesmuligheder i det nuværende arbejde, virksomhedspraktik, revalidering, fleksjob og førtidspension. Samtalen tager udgangspunkt i dig, dine skånebehov og dine ønsker til dit fremtidige arbejdsliv. Samtalen tager 1 til 1½ time.

Formålet med samtalen

Ved samtalen med socialrådgiveren bliver du informeret om den gældende lovgivning, og du får en erhvervsvejledning, der tager udgangspunkt i dig og dine skånebehov. Målet er, at du nu eller på sigt kan træffe et valg, der er rigtig for dig og din fremtid på arbejdsmarkedet.

Hvis der er behov for det, kan socialrådgiveren tage med dig til en rundbordssamtale ved din arbejdsgiver eller på jobcentret for at drøfte, hvilke løsningsmuligheder der kan være for dig

Målet med socialrådgiversamtalen er, at du føler dig bedre informeret om, hvilke muligheder der kan være for dig i forhold til din fremtid på arbejdsmarkedet.

Samtalen er et tilbud til patienterne

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling er ikke en myndighed, og vi er derfor neutrale i forhold til rådgivning og vejledning. Derfor er råd og vejledning samt foreslåede handleplaner ikke altid udtryk for, hvordan den endelige plan bliver. Det er altid kommunen, der træffer afgørelser om det videre forløb.

Hvor der er usikkerhed:

  • Gravide kan henvises til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt de kan være udsat for kemiske, fysiske, biologiske eller psykiske belastninger, som kan udgøre en risiko for graviditeten.
  • Den arbejdsmedicinske undersøgelse er en lægesamtale af 1-2 timers varighed.
  • Undersøgelsen kan ofte foregå telefonisk eller via video på Mit Sygehus.
  • Der foretages ikke fysisk undersøgelse af den gravide.
  • Ved samtalen foretager lægen en detaljeret gennemgang af den gravides daglige arbejde og arbejdsmiljø.
  • Efter samtalen kan det være nødvendigt, at lægen indhenter yderligere oplysninger fra f.eks. databaser eller datablade vedrørende produkter.
  • I nogle tilfælde vil vi bede om den gravides tilladelse til at kontakte arbejdspladsen for at få yderligere oplysninger eller aftale et besøg på arbejdspladsen.
  • Vi kontakter aldrig arbejdspladsen uden den gravides tilladelse.
  • Når risikofaktorerne på den gravides arbejdsplads er belyst, vurderer lægen, om den gravide kan fortsætte på sin arbejdsplads som hidtil, eller om der bør ske ændringer af den gravides arbejdsforhold.

Hvilke konklusioner kan der komme ud af undersøgelsen?

  • Ingen risiko, den gravide kan fortsætte arbejdet uden ændringer.
  • Ændringer i tilrettelæggelse af arbejdet.
  • Ændring i indretning af arbejdsstedet / tekniske foranstaltninger.
  • Omplacering af den gravide til andet arbejde.
  • Fraværsmelding på deltid eller fuld tid.

Brev til arbejdsgiveren

Afdelingen medgiver eller sender den gravide et brev til arbejdsgiveren, hvis der anbefales en omplacering eller forbedring/ændring af arbejdsforholdene.

Samtykkeerklæring

Vi kan som hovedregel kun videregive oplysninger om din sygdom og behandling, når du har givet os tilladelse.

Hvis linket i indkaldelsesbrevet ikke fungerer, kan du printe spørgeskemaet her og tage det med:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan bede om en speciallægeerklæring for at kunne afgøre din arbejdsskadesag.

En speciallægeerklæring er et juridisk dokument, der indeholder lægens eller psykologens beskrivelse af din sygdom eller dine symptomer, og hvilke arbejdsbelastninger du har haft.

Før undersøgelsen

Spørgeskemaet og samtykkeerklæring 

Spørgeskemaet, som vi har sendt til dig, skal du udfylde og indsende før undersøgelsen. Det er en stor hjælp, hvis du har udfyldt skemaet, da lægen så bedre kan forberede din undersøgelse.

Hvis linket i indkaldelsesbrevet ikke fungerer, kan du printe spørgeskemaet her og tage det med:

Om undersøgelsen

Når du kommer ind til os vil lægen eller psykologen undersøge, hvad der er sket før din arbejdsskade.

Undersøgelsen består af:

  • En gennemgang af din sygehistorie.
  • En samtale om dine arbejdsbelastninger.
  • Evt. en fysisk undersøgelse.

Efter undersøgelsen

Lægen/psykologen skriver en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, som vi sender til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Du og din læge får også tilsendt en kopi af erklæringen.

Det er ikke os, der afgør om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade. Afgørelsen af om din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, og om du skal modtage erstatning, varetages af jurister i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Tværgående patientinformationer

Herunder finder du generelle patientinformationer, der går på tværs af sygehusets afdelinger.
Informationerne er relevante for både patienter og pårørende. 

Har du spørgsmål til din behandling, er du altid velkommen til at kontakte afdelingerne på sygehuset. 

APPFWU02V