Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Øjenskader

Du har fået behandlet dit øje.


Øjenklap

  • Hvis øjet er blevet lokalbedøvet med øjendråber, får du en øjenklap på.
  • Du skal beholde øjenklappen på max. 12-14 timer.
  • Øjenklappen skal være så stram, at du ikke kan blinke med øjet.
     

Smerter

  • Har du ondt i øjet, kan du tage smertestillende medicin, som du kan købe i håndkøb. Læs vejledningen på emballagen.
     

Farve

  • Hvis du har fået øjet farvet med gule øjendråber, kan de løbe med tårerne ned i næsen. Det kan give lidt gulfarvning, når du pudser næse.
  • Dette er normalt og forsvinder hurtigt.
     

Øjenbetændelse

  • Efter en øjenskade, er der er risiko for øjenbetændelse.
  • Øjenbetændelse kan smitte til det andet øje.
  • Gnid ikke i øjet – brug en papirs serviet, hvis øjet løber i vand.
     

Øjensalve
Hvis du har fået øjendråber/salve, bruger du den sådan:

  • Hænderne vaskes før og efter.
  • Spidsen fra flasken med øjendråber/salve må ikke berøres eller komme i kontakt med øje eller øjenlåg.
  • Træk ned i det nederste øjenlåg.
  • Bøj hovedet godt bagover.
  • Læg en stribe salve mellem øje og øjenlåg.
  • Luk øjet og blink nogle gange for at fordele salven.
  • Øjendråber/salve skal smides ud, når du er færdig med din behandling.
     

Kontakt praktiserende øjenlæge, hvis

  • smerterne tiltager
  • øjet bliver mere rødt.
  • synet bliver dårligere
  • smerterne ikke er væk efter 24 timer.
     

Motorkøretøj

  • Du må ikke køre bil eller andet motorkøretøj, da din afstandsbedømmelse er nedsat pga. de øjendråber, du bliver behandlet med.
  • Få en anden til at køre for dig.
     

Med venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus
 

Send sikker e-mail til Ortopædkirurgisk Afdeling via borger.dk.
Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

Logo


Siden er sidst opdateret 16-7-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk