Skip til primært indhold

Ungecafé og Ungepanel

Er du ung og har du en kronisk- eller en langvarig sygdom? Vil du være en del af fællesskab med andre unge med lignende vilkår? Vil du være med til at gøre vores sygehus mere ungevenligt?

Om ungecaféen og ungepanelet

På Esbjerg- og Grindsted Sygehus har vi i mange år haft en ungecafé for unge fra 14 år med kronisk- eller langvarig sygdom.

Unge ved mest om unge! Derfor fungerer caféen også som et panel, der vejleder sygehuset i, hvordan unges behov imødekommes i sundhedsvæsenet. 

Ungecaféen og ungepanelet

  • Socialt samvær med fælles oplevelser og aktiviteter
  • Mulighed for at vidensdele og sparre omkring dét, der rører sig i et ungdomsliv med kronisk- eller langvarig sygdom
  • Værktøjer til at kunne balancere hverdag og fysiske symptomer; eksempelvis smerte og træthed
  • Samarbejde med sygehuspersonalet om vejen til et ungevenligt sygehus:
    • Hvad er vigtigt for unge i en konsultation?
    • Hvordan kommunikerer man med en ung patient?
    • Vigtigheden af at personalet kommer omkring ”hele mig”, og ikke bare sygdom og tal.

Hvad får man ud af være med i ungecaféen og panelet?

  • Venskaber med unge med lignende vilkår
  • Gode oplevelser og mange grin
  • Medindflydelse og medansvar for ungecaféen og panelet
  • Være med til at forbedre forholdene for unge i sundhedsvæsenet
  • Mulighed for at deltage i det nationale ungepanel ”Ungepanelerne i Danmark”
  • Udtalelse til CV

Vil du vide mere, så send en mail til Tina som er sygehuslærer og kontaktperson for ungecaféen og panelet på Tina.Reimann@rsyd.dk

Vi håber du har lyst til at være med,

De bedste hilsner fra Ungecaféen og Ungepanelet

APPFWU02V