Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sårbehandling

Du har fået behandlet dit sår på en af følgende måder:


Såret er limet

  • Du må kortvarigt gøre såret vådt i brusebad. Skrub ikke på såret. Duppes tørt med rent håndklæde
  • Limen virker som sårskorper og løsner sig i takt med, at såret heler
     

Såret er lukket med plasterstrips

  • Vær forsigtig med vand på plastrene
  • Skal sidde til de falder af
     

Såret er syet

  • I ansigtet skal trådene fjernes efter 5-6 dage
  • Øvrige steder på kroppen skal trådene fjernes efter 10-12 dage

For at det kan hele bedst muligt, skal du:

  • Holde det beskadigede område på arme eller ben højt. Det mindsker hævelsen
  • Hold forbindingen ren og tør
  • 24 timer efter såret er syet, kan du gå i bad/vaske hår uden forbinding. Når såret er lufttørret tages en ny forbinding på
     

Sårskader på fingerspidsen
Ved sår på fingerspidser viser erfaringer, at behandlingen skal være så nænsom som muligt, og såret bør hele af sig selv. Helingen tager 3-6 uger. Til gengæld er resultatet på længere sigt bedre, fordi man undgår misdannelser af fingerspiden og neglen. Følesansen i fingeren bliver normal, når såret heler af sig selv.

Princippet ved denne behandling er, at man rører mindst muligt ved såret. På Skadeklinikken/Skadestuen er såret vasket og forbundet med en gennemsigtig forbinding over den sugende forbinding.

Du har fået en tid til sårkontrol efter 3-4 dage, hvor den yderste forbinding skiftes, og derefter en kontrol på 7. dag.

Ved gennemsivning af forbindingen skal kun den yderste sugende forbinding skiftes. Den gennemsigtige forbinding skal forblive urørt.


Være opmærksom på tegn på betændelse

  • Varme og rødme omkring såret
  • Feber
     

Du skal kontakte din egen læge, hvis du får ovennævnte symptomer.

 

Smerter

  • Det er normalt, at det gør lidt ondt de første dage
     

Du kan selv gøre følgende

  • Holde såret i ro
  • Holde det højt hævet – helst over hjertehøjde hvis det er mulig
  • Tage almindelig smertestillende håndkøbsmedicin – se vejledning på emballagen
     

Vaccinationer

  • Hvis det er længe siden, du er vaccineret for stivkrampe og difteri, får du en ny
  • Den gælder de næste 10 år
     

Kontrol

  • Du får besked, hvis du skal komme til kontrol
     

Spørg, hvis du er i tvivl
Opstår der problemer, inden den planlagte kontroltid, kan du kontakte:  

  • Skadeklinikken i Grindsted på telefon 7918 9565 alle ugens dage mellem kl. 08.00-22.00, undtagen 24.12 og d. 31.12. åbent kl. 08.00-17.00
  • Ortopædkirurgisk Ambulatorium i Esbjerg på telefon 7918 2126
  • Skadestuen i Esbjerg kan kontaktes på telefon 7918 2137 hele døgnet rundt
     

Med venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus
 

Send sikker e-mail til Ortopædkirurgisk Afdeling via borger.dk.
Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

Logo


Siden er sidst opdateret 21-11-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk