Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet

Formål
Formålet med undersøgelsen er at vurdere lungernes funktion og størrelse. Derudover undersøges effekten af luftvejsudvidende medicin.


Forberedelse
For at undersøge effekten af luftvejsudvidende medicin, skal du undgå at tage følgende medicin før undersøgelsen:

Hvornår Medicin
5 dage før Spiriva, Onbrez, Seebri, Ultibro, Eklira, Relvar, Anoro, Striverdi, Spiolto, Incruse, Duaklir, Trimbow, Trelegy
2 dage før Depottabletter, der letter åndedrættet, Nuelin, Teodur, Unixan
12 timer før Symbicort, Seretide, Innovair, Bufumix, Airflusal, Flutiform, Oxis, Foradil, Serevent, Formo, Duoresp
12 timer før Tabletter der letter åndedrættet Bambec, Volmax, Bricanyl, Teofylamin
6 timer før Bricanyl, Ventoline, Berodual, Atrovent, Airomir, Airsalb, Buventol, Salamol

Du må gerne tage anden vanlig medicin.

Hvis det ikke er muligt at undvære ovenstående medicin, kontakt venligst en af sygeplejerskerne i ambulatoriet.


Rygning, mad og drikke
Alkohol og tobak påvirker undersøgelsesresultatet, og må derfor ikke indtages inden undersøgelsen.

Undgå hård fysisk aktivitet ½ time før undersøgelsen.

Du må gerne spise og drikke normalt inden undersøgelsen, dog frarådes større måltider ca. 2 timer før.


Hvordan foregår undersøgelsen?
Undersøgelsen foregår siddende.

Du skal kortvarigt puste i et mundstykke, som er forbundet til et apparat, der måler lungernes funktion.
Herefter får du noget luftvejsudvidende medicin (typisk Ventoline), og efter ca. 20 minutter gentages undersøgelsen.


Varighed
Undersøgelsen varer 40 - 90 minutter.


Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen, kan du på hverdage kontakte:
- Medicinsk Ambulatorium Grindsted på telefon 7918 9301
- Lungemedicinsk Ambulatorium Esbjerg på telefon 7918 2671

Logo


Siden er sidst opdateret 19-11-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk