Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilForskningpilNyhedsarkivpil2021pilNovemberpilHvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere?

Hvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere?

Bragt i nyhedsbrevet Hvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere? den 19. november 2021

Et nyt forskningsprojekt fra Sydvestjysk Sygehus vil undersøge, om blodpropper i hjernen kan forudsiges ved hjælp af et særligt protein i blodet.

Portræt af Nicoline Ostermann Lorenzen
Foto: Ph.d.-studerende Nicoline Ostermann Lorenzen.

Omkring 250.000 danskere lever med type 2 diabetes, og tallet er stigende. Diabetespatienter har en øget risiko for at udvikle en blodprop i hjernen. Men måske kan et særligt protein i blodet være med til at forudsige, hvorfor nogle patienter med type 2 diabetes får en blodprop i hjernen, mens andre ikke gør.

Proteinet hedder fibrinogen og er særligt interessant, fordi det indgår i blodets størkningssystem, som er centralt for udviklingen af blodpropper. Der findes flere typer af proteinet i blodet, men det er især to typer af proteinet, som forskere fra Sydvestjysk Sygehus vil undersøge.

’De to typer af fibrinogen, der undersøges i projektet, ses især i blodet hos diabetespatienter, fordi de ofte har forhøjet blodsukker. Evnen til at danne og opløse en blodprop kan skyldes typen af fibrinogen i blodet. Vi vil derfor undersøge, om de to typer af fibrinogen påvirker risikoen for at få en blodprop i hjernen hos diabetespatienter’, forklarer Nicoline Ostermann Lorenzen, der er ph.d.-studerende ved Enheden for Tromboseforskning ved Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus.

Proteinet påvirker betændelse i kroppen
Proteinet fibrinogen er ikke kun involveret i blodets størkning, men giver også en kronisk betændelse i kroppen, fordi bestemte områder af proteinet kan binde til blodets betændelsesceller.

En del af projektet skal derfor undersøge, om der er forskel på, hvordan de to typer af fibrinogen påvirker betændelsen.

’Som diabetespatient har man ofte en mild kronisk betændelsestilstand i kroppen, og det øger risikoen for at få en blodprop i hjernen. Når vi sætter fokus på, om bestemte typer af proteinet fibrinogen kan påvirke betændelsen forskelligt, er det for at forstå, hvorfor nogle patienter med type 2 diabetes lettere får en blodprop i hjernen end andre, siger Nicoline Ostermann Lorenzen.

Analyserne vil foregå sammen med tromboseenhedens hollandske gæsteprofessor Moniek de Maat, der har stor ekspertise på området.

Blodprøver kan blive vejvisere for individuel behandling
Forskningsprojektet er stadig i en tidlig fase, men viser det sig, at diabetespatienter med særlige typer af proteinet fibrinogen har en øget risiko for at få en blodprop i hjernen, kan det spille en vigtig rolle i fremtiden.

’Hvis risikoen for at få en blodprop i hjernen afhænger af typen af fibrinogen i blodet, kan en blodprøve fra patienten være med til at afgøre, hvordan forebyggelse og behandling skal tilrettelægges. Med andre ord er håbet, at man ved at måle typen af fibrinogen i blodet kan tilpasse behandlingen til den individuelle patients risiko, og dermed nedsætte risikoen’, siger Nicoline Ostermann Lorenzen.
                        
Fakta:

  • I projektet undersøges blod fra 400 diabetespatienter, hvoraf halvdelen senere har udviklet en blodprop i hjernen. Der sammenlignes også med 100 personer uden diabetes.
  • Projektet sker i samarbejde med the Danish Centre for Strategic Research in Type 2 Diabetes (DD2), som står bag databasen med diabetespatienter, som undersøges i projektet.

Siden er sidst opdateret 19-11-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring