Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2021pilKnap 10.000 patienter har været indlagt i den nye sengebygning: stor ros

Knap 10.000 patienter har været indlagt i den nye sengebygning: stor ros

Ro, rummelighed, privatliv og plads til pårørende er nogle af nøgleordene. Sammen med mad, der frister - og en stemning, der er mindre præget af traditionelt sygehus

I november 2019 flyttede de første patienter ind i Esbjergs og sygehusets nye sengebygning, der officielt hedder Bygning D. De 158 moderne enestuer skulle give bedre og mere tidssvarende rammer for vores hovedpersoner: patienterne og deres pårørende! Sidste sengeafsnit flyttede ind februar 2020.

Sengebygningen set fra Haraldsgade

Efter over et år har knap 10.000 patienter (og deres endnu flere pårørende) prøvet rammerne af. Og det kan føles noget anderledes end andre steder.

’”Det er ligesom at komme på hotel!”, er en sætning vi ofte hører fra patient og pårørende, fortæller afsnitsledende sygeplejerske Inge Mærsk, der er leder på sengebygningens øverste etage: ’Vi er kommet i fantastisk flotte og nye rammer og det giver faglig stolthed at have en smuk arbejdsplads’.

Ro og god stemning

I slutningen af juni fik nogle patienter og pårørende mulighed for at fortælle, hvad de synes. Der var stor opbakning om beskrivelser som ’Ro’, ’privatliv’, ’rummeligt’ og ’fristende måltider’.

Beskrivelserne om ro og nattesøvn var nærmest som et ekko af Thorkilds ord, da han som en af de første patienter kunne fortælle om, hvordan han havde sovet i 9 timer, og kendte til, at det kan være sværere at få en god nats søvn på en flersengsstue– specielt hvis man ligger med en patient, der skal kigges til ofte.

Thorkild fortalte dengang også: ’Der er toilet, hvor man ikke engang selv skal åbne døren, og man kan selv vælge, hvad der skal køre på tv’et og hvor høj lyden skal være’.

Generelt fik bygningen fine kommentarer af de patienter og pårørende som stoppede op, og det blev kommenteret af flere, at de ikke oplever det ubehag, de ellers kan føle i kliniske omgivelser.

Den nye sengebygning

Det blev også anerkendt, at der er plads til pårørende, idet enkelte dog også ønskede sig endnu flere møbler til pårørende, der kigger forbi til besøg på enestuen.

Fællesarealer brugt mindre i corona-perioden

Etagerne er også indrettet med fællesarealer, der sikrer, at patienterne kan møde og få glæde af hinanden – og at man fristes til at komme ud af sengen. I forhold til både samvær med pårørende og brug af fællesområderne har restriktioner i forbindelse med corona i en del af perioden stået i vejen for den fulde brug af de nye rammer. 

De præcise tal

De 9.592 forskellige patienter, der frem til begyndelsen af juli har været i bygning D står tilsammen for et større antal forløb, da nogle har været indlagt flere gange. Der har været 14.885 forskellige indlæggelser og bruger man den tekniske opgørelse i antal ’sengedage’ bliver det til 65.582.

Se lidt indtryk bygget op om fremhævede udsagn fra patienter og pårørende i den lille video.


Siden er sidst opdateret 15-7-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring