Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilPressepilNyheder 2021pilMarie Louise er med til at holde sygehuset fri for smitte

Marie Louise er med til at holde sygehuset fri for smitte

Marie Louise Jakobsen er én af servicemedarbejderne med coronavagt på Sydvestjysk Sygehus. Som coronavagt, henter hun coronaprøver til analyse og fylder håndsprit i dispenserne på sygehuset.
SVSNYT

Marie Louise Jacobsen er bare én af de mange servicemedarbejdere, som hver dag er med til at holde sygehuset fri for smitte.

- Jeg har aldrig sprittet så meget, som jeg gør nu, fortæller Marie Louise, imens hun spritter fingrene ved sin servicevogn i Fælles Akutmodtagelsen.
Marie Louise Jakobsen er ansat som servicemedarbejder på Sydvestjysk Sygehus. I hendes job indgår også coronavagter, og i snart et år har hun derfor været helt tæt på coronavirus.
- I starten af pandemien sidste år gjorde jeg rent i sygehusets podetelt. Her gik jeg også med prøver fra teltet til analyse i laboratoriehuset, siger Marie Lousie.
Og selvom Podeteltet for længst er revet ned, så findes coronavagten for servicemedarbejderne på Sydvestjysk Sygehus endnu. Vagten gør rent hos patienter i isolation, sørger for, at der er håndsprit i forhallen og henter covid-prøver fra sygehuset og levere dem til analyse.
Ud over coronavagterne, arbejder Marie Louise også med almindelige servicevagter.

 

Det tager tid
Når Marie Louise skal gøre rent hos en patient med coronavirus i sit virke som servicemedarbejder, tager det længere tid. En fast del af arbejdsopgaven er nemlig også at tage værnemidler korrekt på og af igen bagefter:
- Det tager lidt ekstra tid. Værnemidlerne er én ting at huske, men alle overflader skal også sprittes ekstra grundigt. Jeg skal også planlægge, hvad jeg tager med ind på stuen, for det jeg har med ind må jeg ikke tage med ud igen af hensyn til smitte, siger Marie Louise Jakobsen.

 

Respekt
Marie Louise fortæller, at hendes job i servicefaget tæt på coronapatienterne på sygehuset, har fået hende til at have en stor respekt for coronavirus. Ligesom hun har stor respekt for sine kollegaer, der alle er helt tæt på sygdommen:
- Coronavagten er bare en lille del af det større beredskab. Jeg mener at alle andre servicmedarbejdere gør et kæmpe arbejde for at hjælpe med at holde sygehuset frit for smitte, siger Marie Louise.


Siden er sidst opdateret 25-2-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring