Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilNyhedsbrevpilNyhedsbrev 16. oktober 2020pilOmstrukturering Afdeling for blodprop og behandling giver ensartet, accelereret behandling af blodprop i lungerne, trygge patienter og tilknytning til et fast team

Omstrukturering Afdeling for blodprop og behandling giver ensartet, accelereret behandling af blodprop i lungerne, trygge patienter og tilknytning til et fast team

Bragt i nyhedsbrevet SVS NYT den 16. oktober

Patienterne på Sydvestjysk Sygehus har taget godt imod det nye og ensartede behandlingsforløb for blodprop i lungen på Afdeling for blodprop og behandling.
Tidligere var det meget forskelligt, hvor og hvordan patienter med en blodprop i lungen blev henvist til behandling efter det akutte forløb. Men siden december 2019 har afdeling for blodprop og behandling på Sydvestjysk Sygehus tilbudt et nyt og ensartet pakkeforløb til behandling af alle patienter med blodprop i lungen.
Alle patienter med diagnosen bliver nu henvist til behandling med blodfortyndende medicin i afdeling for blodprop og behandling, som ligger under Center for Tromboemboli, som er en tværfaglig struktur forankret i et samarbejde mellem Klinisk Biokemisk- og Kardiologisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus.
- Vi oplever, at der har været brug for den nye organisering. Tidligere gik patientens vej ofte igennem Fælles Akutmodtagelsen, hvorefter patienterne rykkede ud på en afdeling, til ambulant opfølgning eller til den praktiserende læge, men i dag henvises alle patienter til samme pakkeforløb. Det giver dem tryghed, ensartet behandling samt en tilknytning til et fast team, fastslår Vakur Bor, der er kordinerende og ansvarlig overlæge for Center for Tromboemboli.
- Det er et rigtig stort fremskridt, at vi har fået et formaliseret samarbejde, som kommer både os over vores patienter til gode, fortæller kardiologisk overlæge, Majed H. Husain.
Afdeling for blodprop og behandling (tidligere kendt som AK-klinikken) på Sydvestjysk Sygehus har de sidste ti år varetaget livsvigtig behandling for blodpropper hos patienterne på sygehuset. På ti år har klinikkens medarbejdere specialiseret sig og tilpasset sig udviklingen af blodfortyndende medicin.

 

Et tilhørsforhold
Når en blodproppatient henvises til efterbehandling med blodfortyndende medicin, bliver denne en del af det nye primært sygeplejedrevne ambulatorium på afdeling for blodprop og behandling.
- Når patienterne får at vide, at de har fået en potentielt livstruende blodprop i lungen, så skaber det meget utryghed og mange spørgsmål, så når patenterne henvises til Center for Tromboemboli, giver det dem en livsline, siger Vakur.
Patienten tilbydes tre samtaler i forløbet, hvoraf to er med specialuddannede sygeplejersker, som kan hjælpe patienterne med spørgsmål og medicinjustering.  Og sygeplejerskerne på afdelingen oplever, at patienterne er glade forbehandlingen:
- Patienterne er taknemlige. Vi hører dem tit takke og fortælle, hvor glade de er for at der bliver taget hånd om dem, så det virker til, at vi gør en forskel, og det er jo rigtig dejligt, fortæller sygeplejerske Tanja Graff.
Ledelsen af Center for Tromboemboli ønsker at udvide pakkeforløbene til at dække patienter med blodpropper i de dybe vener efter et samarbejde med Hæmatologisk afdeling i 2021.  og håber på den nye struktur giver inspiration til de andre centre både national og international.
 


Siden er sidst opdateret 7-1-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring