Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilNyhedsbrevpilNyhedsbrev 19. august 2019pilEsbjergenser bliver ny ledende overlæge i FAM

Esbjergenser bliver ny ledende overlæge i FAM

Bragt i nyhedsbrevet SVS-NYT den 19. august 2019

 
SVS-NYT
Alice Skovhede Nielsen tiltræder som ny ledende overlæge i FAM den 1. september.

 

Fra september er den fremadrettede ledelse af FAM fuldtallig. Da starter Alice Skovhede Nielsen som ledende overlæge i Akutmodtagelsen.


- Jeg glæder mig til at blive del af ledelsen i en meget succesfuld akutmodtagelse – kendt for høj faglighed og en prisbelønnet uddannelse af læger, udtaler Alice Skovhede Nielsen.


Alice Skovhede Nielsen har læst til læge i København, men fik allerede hurtigt efter kandidatgraden sin første faglige tilknytning til Sydvestjysk Sygehus. Ikke mindst mange af sygehusets patienter med nyresygdomme vil kende hende fra tiden frem til 2015, hvor hun specialiserede sig på sygehuset. Herefter har hun fokuseret på højtspecialiseret behandling af nyrepatienter på OUH.

Smag for ledelse, en nyerhvervet Master i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet og en mission har bidraget til at hun nu vender tilbage, denne gang til Akutmodtagelsen.


- Mit mål er at få faglighed, tværfaglighed, uddannelse og gode patientoplevelser til at gå op i en højere enhed. Stillingen er meget spændende på grund af de mange kontaktflader og mange vinkler: Tværfagligt samarbejde er nøglen til at sikre alle patienter de bedst mulige forløb, fortæller Alice.


Fra september og frem vil hun sammen med ledende oversygeplejerske Jette Kynde Schøtz udgøre ledelses-teamet i Akutmodtagelsen.


Alice Skovhede Nielsen er 41 år og bor i Esbjerg med sin mand, der også er læge på sygehuset.
 


Siden er sidst opdateret 7-1-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring