Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilForskningpilNyhedsarkivpil2018pilOktoberpilSVS-overlæge adjungeret professor i Canada

SVS-overlæge adjungeret professor i Canada

​Niels Wedderkopp er ny adjungeret professor ved University of New Brunswick i provinsen New Brunswick i Østcanada.

Niels Wedderkopp er professor og overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling og Institut for Regional Sundhedsforskning, Center Sydvestjylland i Esbjerg.

Han begyndte på Ortopædkirurgisk Afdeling på SVS i januar i år og har før bl.a. været overlæge på de ortopædkirurgiske afdelinger i Odense og Svendborg. Han blev udnævnt til professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU i 2010.
Niels Wedderkopp samarbejder i forvejen med professor Jeff Hebert ved University of New Brunswick om degenerative sygdomme, blandt andet i forbindelse med PROM-data (eller PRO, patientrapporterede oplysninger) fra patienter med spinalstenose (en forsnævring af rygmarvskanalen) og fra patienter, der har fået indsat ny hofte eller nyt knæ.

Vil forudsige patientens forløb

Inden for hoftealloplastikker opnår mellem 5 og 10 procent ikke det behandlingsmål, der sigtes efter. Niels Wedderkopp vil i samarbejde med University of New Brunswick lave en prognosemodel, der med større sikkerhed kan identificere denne gruppe.

– Vi vil i højere grad have mulighed for at forudsige den enkelte patients forløb og eventuelle risiko forbundet med det. Og have et bedre grundlag for shared decision making – eller på dansk: fælles beslutningstagning, hvor patient på et velinformeret grundlag om mulige konsekvenser og læge i fællesskab kan tage beslutninger om behandlingsforløbet, forklarer Niels Wedderkopp.

– Vi vil opdele patienterne i grupper efter, hvor godt det går dem, og undersøge, hvad der kendetegner hver enkelt gruppe – på samme måde, som patienter, der har fået en hofte- eller knæalloplastik på Ortopædkirurgisk Afdeling på SVS.

Også på andre felter planlægger Niels Wedderkopp et samarbejde med det canadiske universitet – fx degenerative sygdommes betydning for udvikling af fedme og livsstilsygdomme.

Niels Wedderkopp har publiceret flere end 130 peer review-artikler i danske og internationale lægevidenskabelige tidsskrifter og deltaget i talrige kongresser som inviteret foredragsholder og med indsendte foredrag og posters.


Siden er sidst opdateret 15-1-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring