Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Post.doc.

Post.doc. stillinger - forskning

 

 

Line Velling Magnussen

Læge, ph.d. og forsker i hypofyse- binyre- og gonadesygdomme, samt bariatri
Endokrinologisk Afdeling
Forskningsgruppe i Endokrinologi
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Line.Velling.Magnussen@rsyd.dk

.

 

Line er uddannet fra Århus Universitet i 2008 og har siden 2011 arbejdet indenfor endokrinologien såvel klinisk som forskningsmæssigt.
Line fik tildelt ph.d. grad i 2016 ved Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Syddansk Universitet med afhandlingen ”Testosterone therapy of men with type 2 diabetes mellitus - A randomized, double-blinded, placebo-controlled study”.  Herudover har Line publiceret arbejder i danske og udenlandske tidsskrifter og deltager løbende i konferencer indenfor sit forskningsområde.
Du kan læse mere om den videnskabelige aktivitet her: ResearchGate.
Siden maj 2018 er Line ansat i postdoc stilling indenfor testosteronbehandling, hvor hun bl.a. er sponsor og praktisk forsøgsansvarlig i et nyt randomiseret, placebokontrolleret studie, der foregår i et samarbejde mellem de to endokrinologiske afdelinger på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Odense Universitetshospital.

 

 

Niels-Peter Brøchner Nielsen

Cand.scient., ph.d. og forsker i smerte, bevægelse og sundhed
Enheden for Sundhedsfaglig forskning
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Niels-Peter.Brochner.Nielsen@rsyd.dk
 

.

Niels-Peter er uddannet fra Aalborg Universitet i 2013 med fokus på neurofysiologi, træthed og bevægelse, og rejste derefter til Nantes, Frankrig i forbindelse med sit Ph.D. projekt; ”The effects of fatigue and pain on muscle coordination during a multijoint task”. Niels-Peter fik tildelt sin Ph.D. grad i 2017 og er siden blevet ansat som forsker ved Enheden for Sundhedsfaglig Forskning, Sydvestjysk Sygehus. Fra Maj 2019 er Niels-Peter blevet ansat i en post doc stilling med henblik på at gennemføre et forskningsprojekt udvalgt til en videnskabelig vurdering af en ny smertebehandlingsmetode med kulde, kaldet cryoneurolyse. Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Smerteklinikken, Neurologisk afdeling og Enheden for Sundhedsfaglig Forskning, Sydvestjysk Sygehus, og udføres derudover i samarbejde med en række aktører herunder anæstesiafdelingen, ortopædkirurgisk afdeling, primær-sektoren samt smertecenter syd, OUH.

 

 

Lea Ladegaard Grønkjær

Sygeplejerske, ph.d. og forsker i leversygdomme
Mave og Tarm Ambulatorium
Forskningsgruppe Medicinsk og Kirurgisk Gastroenterologi og Hepatologi
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Lea.Ladegaard.Gronkjaer@rsyd.dk  
.

 

Lea er uddannet sygeplejerske i 2006  og cand.cur i 2008. Hun har siden arbejdet indenfor hepatologien såvel klinisk som forskningsmæssigt. Lea fik tildelt ph.d.-grad i 2013 ved Aarhus Universitet med ’Orale infektioner hos patienter med lever cirrose. Forekomst og betydning for patientens forløb’. Herudover har Lea publiceret arbejde i danske og udenlandske tidsskrifter og deltager løbende i konferencer indenfor sit forskningsområde. Du kan læse mere om den videnskabelige aktivitet her: ResearchGate.

Fra 1. maj 2020 er Lea ansat i en postdoc stilling, hvor hun er tilknyttet forskningsgruppens forskningsprojekter inden for leversygdomme blandt andet, hvordan patienter oplever at leve med en leversygdom.

 

 

Morten Bjerregaard-Andersen

Læge, ph.d., post.doc. og forsker i diabetes og endokrinologi
Medicinsk Afdeling, Endokrinologisk Klinik Afdeling
Forskningsgruppe i Endokrinologi - Bariatri og Diabetes
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg; Steno Diabetescenter Odense
Morten.Bjerregaard-Andersen2@rsyd.dk

 
Morten Bjerregaard-Andersen
   

Morten forsker primært inden for diabetes og endokrinologi. Fra den 1. januar 2021 er han ansat i en post.doc. stilling, hvor han skal undersøge, om Covid-19 infektion øger risikoen for udvikling af Type-1 diabetes, og om Covid-19 dermed kan være med til at igangsætte den autoimmune reaktion i kroppen.


Forskningen sker som et multicenter studie, via de danske Steno Diabetes Centre. Der skal udføres en såkaldt ”mixed-meal tolerance test” på nydiagnosticerede diabetes patienter. Testen giver et mål for patienternes egenproduktion af insulin. Morten Bjerregaard-Andersen er daglig koordinator på projektet, som professor Claus Bogh Juhl er forsøgsansvarlig for. 
 
Morten er uddannet fra Aarhus Universitet i 2008. Han har i en årrække arbejdet i Vest Afrika i Guinea-Bissau ved Bandim Health Project. Her har han blandt andet beskæftiget sig med diabetes epidemiologi, et samarbejde han stadig er aktiv i. Derudover har han arbejdet med BCG (Calmette) vaccinen, og dets mulige uspecifikke gunstige effekter. Dette er han nu med til at anvende i et dansk studie, som blandt dansk hospitalspersonale undersøger om BCG vaccinen kan beskytte mod Covid-19.
 

 


Siden er sidst opdateret 15-1-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring