Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilNyhedsbrevpilNyhedsbrev 28. julipilGenoplivning: Studie sætter fokus på ældres stillingtagen

Genoplivning: Studie sætter fokus på ældres stillingtagen

Bragt i nyhedsbrevet SVS-nyt den 28. juli
Ph.d. studie

Stine Hanson sidder dybt begravet i sit ph.d.-studie. Når hun har lagt det bag sig i 2019, genoptager hun sin hoveduddannelse i geriatri. 

Vil du genoplives, hvis det bliver aktuelt? Det er et simpelt spørgsmål at svare på, hvis man er i sin bedste alder, men blæser livets efterår for alvor om ørerne, så vil svaret ofte kræve mere overvejelse.

I 2015 blev 2.125 medicinske patienter over 80 år indlagt på FAM på SVS. En lidt ældre statistik viser, at knap 40 procent af den gruppe patienter ikke lever et år senere. Snakken om genoplivning er derfor meget relevant, men hvor ofte bliver den taget? 

Stine Hanson er ph.d.-studerende og godt et halvt år inde i sit projekt, der har til formål at klarlægge, hvad der er vigtigt for ældre i den sidste del af livet – herunder, om ældre patienter har gjort sig tanker omkring genoplivning ved hjertestop.

– Den ældre kan komme i klemme i akutmodtagelsen, hvor det kan være svært at finde tid til en rolig snak om emnet. Jeg tror, at nogle er rigtig gode til at spørge patienterne, mens andre måske ikke kan finde tiden til det. Min hypotese er, at vi især ikke får spurgt den friske, rørige del af de ældre. For eksempel den ellers raske 85-årige mand, der klarer sig selv på sin gård. I virkeligheden er det måske den gruppe, der har gjort sig flest tanker om spørgsmålet. Måske har han mistet sin kone otte år tidligere og er helt afklaret med sine ønsker. Jeg håber at få belyst, hvor mange der egentlig har taget stilling og finde svaret på, om vi bør have en mere systematisk tilgang til at spørge, siger Stine Hanson, hvis projekt både har en kvalitativ og en kvantitativ forskningstilgang – et såkaldt mixed methods study.

Hidtil har Stine Hanson primært koncentreret sig om den kvalitative del i form af interviews med cirka 30 ældre, der enten er indlagte, bor på plejehjem eller er fundet gennem henholdsvis Hjerteforeningen i Esbjerg og Osteoporoseforeningen i Odense.

– Jeg er langt fra færdig med at analysere materialet endnu, men jeg kan se, at nogle ting går igen. Rigtig mange er bange for at dø alene og bange for at dø her på sygehuset, fordi de frygter, at ingen har tid til at holde i hånd eller bare være der. Til gengæld står hospice som noget rigtig godt for mange, siger Stine Hanson, der har orlov fra sin hoveduddannelse i geriatri.

De godt 30 interviews, der hidtil har fundet sted, er en blanding af en til en-interviews og mindre fokusgrupper på op til syv deltagere. Grupperne har – med Stine Hansons egne ord – været fulde af dynamik og stor lyst til at dele holdninger og synspunkter om det ellers lidt svære emne.

– Jeg har faktisk kunnet læne mig tilbage og bare lytte. I en gruppe har været tre ægtepar, og det var meget interessant at opleve, at den ene part havde gjort sig mange tanker og gerne ville tale om det, mens den anden ikke rigtig ville, siger Stine Hanson.   

Spørgeskema med opfølgning
Næste skridt i projektet bliver udarbejdelsen af et spørgeskema, som alle indlagte medicinske patienter over 80 år på FAM skal have tilbuddet om at svare på, delir- og demensramte undtaget.
Det vil ske over seks måneder i både Esbjerg og Odense. Samtidig vurderes deres livskvalitet og funktionsniveau.
Samme øvelse gøres henholdsvis en og seks måneder efter indlæggelsen for at se, om deres ønsker er stabile over tid. Deltagerne vil blive bedt om at opgive kontaktoplysninger på nærmeste pårørende, så opfølgningen kan ske, selv om den ældre måske ikke længere lever.         

– Opfølgningen ad flere omgange laver vi for at se, om de ældres ønsker ændrer sig. Man kan måske forestille sig, at indlæggelsen og opholdet her hos os har været så hårdt, at nogle siger: Jeg vil bare ikke tilbage. Man kan også forestille sig, at tabet af en ægtefælle måske påvirker beslutningen om at ville genoplives – eller måske har flytningen på plejehjem betydning, forklarer Stine Hanson.

Drømmen er kendskab
Stine Hanson har netop modtaget 750.000 kroner i støtte til sit projekt. 400.000 kroner er givet af Region Syddanmark, mens Helsefonden har doneret 350.000 kroner. Hertil kommer en donation på 50.000 kroner fra Karola Jørgensens Forskningsfond. Sidstnævnte er øremærket et tre måneder langt ophold i Sydney i Australien, hvor Stine Hanson skal drage nytte af erfaringer gjort på området der. 

Stine Hansons ph.d.-projekt forventes færdigt i 2019.

– Jeg drømmer om, at vi med projektet får et overordnet kendskab til, hvad der er vigtigt for vores ældre i den sidste del af livet, så vi kan forbedre tilgangen til dem. Ikke blot i det akutte regi, men også inden en eventuel indlæggelse. Vi vil kende, hvor stor en andel der har taget stilling eller ønsker at tage stilling til livsforlængende behandling som for eksempel et genoplivningsforsøg ved hjertestop. Herunder om deres ønsker er stabile over tid eller om vi kan se en tendens blandt forværring i sygdom, flere indlæggelser, tab af funktion og livskvalitet som årsag til ændring i deres valg. På den måde vil vi bedre kunne imødekomme og ”time” deres behov og opsætte en mere systematisk tilgang til det. Måske en opfølgende samtale efter et indlæggelsesforløb, siger Stine Hanson.  


Siden er sidst opdateret 28-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring