Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Forside - Sydvestjysk SygehuspilAfdelingerpilKliniske afdelingerpilFælles AkutmodtagelsepilPatientinformationpilNerve og hjerne (Neurologi)pilBlodprop i hjernen med forbigående symptomer (TCI/TIA), patienter der følges ambulant i Esbjerg

Blodprop i hjernen med forbigående symptomer (TCI/TIA), patienter der følges ambulant i Esbjerg

Når man har et TIA/TCI tilfælde, påvirkes blodforsyningen til et bestemt område og hjernecellernes funktion påvirkes. Typisk viser symptomerne sig kun i den ene halvdel af kroppen, og kan eksempelvis påvirke bevægelse af en arm eller ben, skævhed ved den ene mundvig eller ændret tale. Endelig kan blodproppen ramme øjet og medføre forbigående blindhed på øjet.

TCI symptomer optræder uden varsel, og der vil ofte hverken være hovedpine eller ledsagende svimmelhed.

Ved TCI (forbigående blodprop i hjernen) forsvinder symptomerne hurtigt, oftest indenfor minutter til timer og som oftest er der ingen skade i hjernen.

Hvis det er muligt, afklares årsagen til, at du har fået et TCI tilfælde enten under indlæggelsen eller ambulant, og du påbegynder medicinsk behandling, der kan forebygge, at det sker igen.


Hvad kan du selv gøre for at forebygge en ny blodprop?
• Gå til kontrol hos din egen læge – et velreguleret blodtryk, kolesteroltal og indtagelse af den korrekte medicin er meget vigtig
• Tag din medicin efter lægens anbefaling
• Følg Sundhedsstyrelsens kostråd
• Rygestop anbefales
• Følg Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol 
• Vær fysisk aktiv og dyrk motion

Efter udskrivelsen beskriver flere oplevelsen af at være meget træt og have et øget søvnbehov samt lette hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær. Dette kan være en normal reaktion fra indlæggelsen.

Ved akut opståede symptomer skal man altid ringe 112. Dette kan eksempelvis være føleforstyrrelser, halvsidig lammelse af ben eller arm, taleforstyrrelser eller lammelse i den ene side af ansigtet.

Mange patienter vil efter at have haft en cirkulationsforstyrrelse i hjernen forståeligt være bange for, at det sker igen. Formålet med den forebyggende medicinske behandling og eventuel ændring af livsstil er netop at reducere den risiko mest muligt.

Hvis du er i tvivl om noget efter udskrivelsen, er du velkommen til at ringe til sygeplejersken i Blodprop og Behandling Ambulatorium.

Det vil også være her i ambulatoriet, at du følges ambulant efterfølgende.


Egne noter og planlagte ambulante aftaler:
________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

Logo


Siden er sidst opdateret 11-3-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring