Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Introduktion af nyansatte

Introduktion af nyt plejepersonale
Introduktionsforløbet for nyt plejepersonale i Lungemedicinsk Afsnit består af en generel introduktion til SVS og en individuelt tilrettelagt forløbsperiode på afsnittet.

Den generelle introduktion er fælles for alle nyansatte på Sydvestjysk Sygehus. Denne del indeholder bl.a. brandslukning, basal hjertelungeredning og introduktion til diverse IT programmer.

Forløbet på afsnittet tilrettelægges den enkelte, og har til formål at give et grundigere indblik i afsnittets patientkategorier, procedurer og funktioner. Indholdet bliver tilpasset dine kompetencer og funktion på sengeafsnittet. Dette skal klæde dig på til at være en del af plejegruppen, og til at kunne varetage selvstændig pleje og behandling af afsnittets patienter. I denne periode vil der også indgå introduktion til aften- og nattevagtsfunktion. Den nyansatte bliver tilkoblet 1-2 mentorer, som vedkommende følger de første 2-3 uger.

Visse dele af introduktionen vil blive varetaget af hhv. afsnitsledende sygeplejerske, kliniske specialister og øvrige nøglepersoner.


Introduktion af nyansatte lægesekretærer
 
Introduktionsperioden tilrettelægges individuelt efter den nyansattes kvalifikationer, og forløber over 4-6 uger.

Under introduktionsforløbet præsenteres den nye medarbejder for specialet og de forskellige patientforløb. Derudover er der planlagt undervisning i bl.a. Infonettet, brand og evakuering, samt introduktion til diverse IT systemer, herunder eksempelvis Cosmic og Bookplan.

I introduktionsperioden afholdes opfølgningssamtaler med den ledende lægesekretær med henblik på at sikre, at introduktionen forløber som planlagt.


 


Siden er sidst opdateret 25-3-2021



Praktiske oplysninger

Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring