Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Praktiske oplysninger

Medicin
Vi doserer medicin til ét døgn af gangen. Døgn-dosisæsken bliver udleveret dagligt før middag.
Medicin der skal gives direkte i blodbanen kan blive givet på forskellige tidspunkter, alt efter hvad der er aftalt med en læge.

 

Medicinrobot
Vi er testafdeling for implementering af medicinrobot, så du kan som patient opleve at få noget af din medicin i poser. Personalet skal nok hjælpe dig med information og håndtering af dette.

 

Mobiltelefon og internet
Egen mobiltelefon må meget gerne anvendes på sengeafsnittet. Vi henstiller til, at ringelyde og samtaler ikke forstyrrer andre patienter eller personalets arbejde.

Det er desuden muligt at medbringe egen computer/tablet. Det er gratis at benytte sygehusets trådløse internet (vælg det trådløse netværk "Gaestenet").
 

Påklædning
På sengeafsnittet ønsker vi, at der skal være plads til alle, og derfor skal patienter være anstændigt klædt, når de forlader deres stue. Vi synes, at det er en god ide, hvis patienter benytter eget tøj under indlæggelsen - der er mange, der føler sig bedre tilpas i dette frem for sygehusets tøj.
 

Rygning
Rygning er ikke tilladt på sengeafsnittet, ej heller e-cigaretter. Hvis du er interesseret, vil personalet vejlede dig i forhold til rygestop. Der er desuden mulighed for at anvende nikotinpræparater, såsom plaster og tyggegummi under indlæggelsen.
Hvis det er yderst nødvendigt, henviser vi til rygepavillionen uden for sygehusets hovedindgang eller den udendørs gård ved Café Finsen.


Spisetider
Vi serverer mad på sengeafsnittet på følgende tider:
Morgenmad kl. 07.45-08.25
Frokost kl.11.30-12.10
Aftensmad kl. 17.25-18.05

Madvognen starter med at holde på Torvet og kører derefter videre til stuerne. Vi opfordrer til, at de patienter der kan, selv går ud til madvognen ved Torvet og henter mad for at få kroppen rørt og for at skærpe sanserne. 
Da vi kun har enestuer på D1, vil du som patient kunne opnå socialt samvær med andre indlagte patienter, hvis du indtager dine måltider på fællesområdet Torvet, som er midten af sengeafsnittet.
Dagens menu findes på fjernsynets kanal 1 på alle stuer.

På Torvet findes patientens minibar, et køleskab med mange små fristelser, som du som patient selv kan tage fra og evt. tage med ind på stuen. Ved siden af minibaren er der også mulighed for at tage kaffe, the vand og koldt vand.


Mulighed for overnattende pårørende
Det er muligt for pårørende at overnatte på stuen sammen med patienten. Der er på alle vores stuer bænke, som kan klappes ud til en seng, hvor de pårørende kan sove.


Værdigenstande
På sengeafsnittet kan værdigenstande blive låst inde på sygeplejekontoret. Dog henstiller vi til, at der ikke medbringes genstande af stor værdi og at pårørende tager eventuelle værdigenstande med hjem.
   

Spørgsmål
Vi opfordrer til, at du skriver spørgsmål ned løbende, så du kan huske dem til stuegang. Det kan være vanskeligt at huske alt dét, man ønsker at spørge om, når man samtidig modtager mange forskellige informationer. 

 

RSD SVS logo

 


Siden er sidst opdateret 25-3-2021



Praktiske oplysninger

Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring