Dette er tekstversionen af Moden skifter på SVS
Klik her for at komme til den grafiske version af Moden skifter på SVS

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Moden skifter på SVS


Bragt i nyhedsbrevet SVS-NYT den 19. august 2019


I denne uge skifter moden på Sydvestjysk Sygehus. Det betyder blandt andet, at patienter fremover skal trække i lyseblå overdele fremfor hvide.

 

SVS-NYT
De hvide patientskjorter står foran en udskiftning, så patienterne fremover vil være i blåt, når de er indlagt på Sydvestjysk Sygehus.
 
Det kan godt være, at den københavnske modeuge fornylig påstod noget andet, men blå er modefarve - i hvert fald på Sydvestjysk Sygehus. I den kommende uge udskiftes dele af både patienttøj og uniformer, så den blå farve vil syne af langt mere på sygehuset.
For patienterne betyder det blandt andet, at de velkendte, rummelige hvide skjorter erstattes af lyseblå, mens benklæderne vil forblive hvide.
 
Sydvestjysk Sygehus bliver det første sygehus i Region Syddanmark, der begynder udskiftningen af medarbejdernes uniformer, der dog først vil være endelig i løbet af efteråret. Snart følger regionens øvrige sygehuse efter.

- Den nye uniform skal indføres på alle sygehusene på tværs af regionen, for den måde at skabe ensartethed, så patienterne møder den samme uniform, lige meget hvor de bliver behandlet, siger sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus, Susanne Lauth.
 
Patienterne vil også møde nyt linned, når de fremover lægger sig i sengene på SVS. Blandet andet udskiftes dyner og puder.  

 



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk