Dette er tekstversionen af Diabetes - og nedsat appetit
Klik her for at komme til den grafiske version af Diabetes - og nedsat appetit

Forside - Læs op - Sitemap


Diabetes - og nedsat appetit


Har du nedsat appetit og/eller har oplevet et utilsigtet vægttab, kan det være hensigtsmæssigt i en periode at spise anderledes end den sædvanlige diabeteskost.


Ved nedsat appetit


Gode råd
Brug fedtstoffer i rigelige mængder.

Spis kød/fisk, sovs og kartofler frem for grønsager.

Brug tynde skiver brød og lav gerne højt belagt smørrebrød - gerne fede fisk som fx laks, sild, sardin, hellefisk, makrel, stenbider, ørred og ål.

Lune retter er ofte nemmere at spise.


Mellemmåltider


Vælg drikkevarer med højt kalorieindhold
Drik gerne 1 glas mælk eller anden energi- og proteinrig drik til hvert måltid

Når vægten og appetitten er normaliseret, er det vigtigt, at du igen spiser en fedtfattig kost med mange kostfibre.

 

 

 

Vitaminer og mineraler under sygdom

Multivitamin-mineral tilskud:


• Da kroppens behov for vitaminer er øget under sygdom, tillige med at kosten kan være mangelfuld, anbefales en multivitatmin-mineral tablet dagligt.


D-vitamin og kalk:


• < 70 år: i venterhalvåret (oktober - april) anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin til børn > 4 år og voksne. Dette gælder også raske.
• > 70 år: plejehjemsbeboere og personer med øget risiko for knogleskørhed uanset alder: 20 mikrogram D-vitamin og 800-1000 mg calcium dagligt. 
 

 


Medicinændring
Idet ovenstående kost kan medføre en stigning i blodsukkeret, kan det blive nødvednigt at tale med lægen eller sygeplejersken om at ændre på din medicin.


Diabetes energi- og proteinrig drik (2 portioner)
1 helt pasteuriseret æg
2 1/2 dl kærnemælk
1 dl ymer/ylette/tykmælk
1/2 dl kaffefløde/piskefløde
1 1/2-2 spsk. strø sødemiddel/1 tsk. flydende sødemiddel
1 tsk vaniliesukker
Kan evt. smages til med Fun light eller lign.

Alle ingredienser piskes sammen.

1 portion = 2 dl
1 portion indeholder: 657 kJ/157 kcal, 12 g protein
Drik min. 2 portioner dagligt.

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk