Skip til primært indhold

Ernæringsassistent

Læs mere om muligheden for at blive ernæringsassistent her

Uddannelsen som ernæringsassistent er 3-årig, inklusiv et grundforløb. Når du har fuldført grundforløbet med de uddannelsesspecifikke områdefag til ernæringsassistent, kan du søge en elevplads hos os. Når du indgår en uddannelsesaftale, får du elevløn efter overenskomsten.

Vi ansætter normalt 2 elever i efteråret.

I køkkenet på Esbjerg og Grindsted Sygehus tilbyder vi muligheden for at få en bred uddannelse.

Køkkenpersonalet indgår i teams, som sørger for planlægning, tilberedning, produktion og efterfølgende rengøring indenfor området.

Kvalitet og udvikling er sammen med hygiejne og egenkontrol nøgleord for ernæringsassistenten.

Vores køkken har mange andre opgaver udover selve produktionen af maden. For eksempel i etagekøkkenerne, hvor det er den enkelte ernæringsassistent, som er ansvarlig for at færdigtilberede og anrette samt betjene buffeten, hvor oppegående patienter spiser. Udover at arbejde med maden til patienterne har et team ansvaret for maden i kantinen og serviceringen til mødeservering. Et ophold i modtagekøkkenerne bidrager til viden om arbejdet hér.

Oplæring af elever og andet nyt personale er en del af hverdagen ligesom enkelte it-opgaver.

Opbygningen af uddannelsen

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Når du har indgået uddannelsesaftale, starter du i praktik, hvorefter du skal på en erhvervsskole i 10 uger.

Der er tre 10-ugers perioder i hhv. Første, Anden og Tredje skoleperiode. Vores elever har indtil nu enten været tilmeldt på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg eller Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

Der kommer snarest flere informationer om Ernæringsassistentuddannelsen her.

APPFWU01V