Skip til primært indhold

Bioanalytiker

Interesseret i at løse gåder på celleniveau?

Bioanalytikerne er typisk detektiverne i Sundhedsvæsenet. De arbejder, blandt andet, med hvilken type infektion du har i maven? Om en specifik behandling virker? Det er bioanalytikerens svar, der hjælper lægen med at stille en diagnose, undersøge om en behandling virker eller følge udviklingen i en kronisk sygdom. Det betyder altså at der er gåder at løse på celleniveau. Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående sundhedsuddannelse på 3½ år.

Der veksles mellem teoretisk uddannelse ved UCSYD og klinisk undervisning på bl.a. Sydvestjysk Sygehus Esbjerg / Grindsted. På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg / Grindsted modtager vi 12 studerende fra hvert hold med optagelse pr. 1. september.

Klinisk undervisning foregår på følgende 5 laboratoriemedicinske specialer:

  • Klinisk Biokemi
  • Klinisk Immunologi
  • Klinisk Mikrobiologi
  • Patologisk Anatomi
  • Nuklearmedicin.

Uddannelsen afsluttes med et professionsbachelorprojekt, som er et selvvalgt udviklingsarbejde inden for bioanalytiker professionens virksomhedsfelt. Dette projekt udarbejdes på de kliniske uddannelsessteder i samarbejde med vejleder fra UCSYD, Esbjerg. Bioanalytikeruddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i Bioanalytisk diagnostik.

Mange bioanalytikere er beskæftiget på sygehusene med blodprøvetagning og -analysering, bakteriologiske undersøgelser, vævs- og celleundersøgelser samt molekylær biologiske tekniker.

Desuden ansættes bioanalytikere inden for forskning, medicinalindustrien og hos praktiserende læger. Læs mere om uddannelsen på www.UCSYD.dk

Uddannelseskoordinator og Klinisk bioanalytikerunderviser

Merete Primdahl
E-mail: Merete.Primdahl@rsyd.dk
Telefon: 7918 2438

APPFWU01V