Skip til primært indhold

Lyt til livet på Vores Sygehus

Nyt fra Sydvestjysk Sygehus er SVS’ helt egen podcast. Nu kan du lytte med og igen komme med bag kulisserne på Vores Sygehus.

Siden starten af året har podcastserien, Nyt fra Sydvestjysk Sygehus, været en del af vores udsendte fortællinger fra sygehuset. Podcastserien følger med i livet på sygehuset og udforsker nogle af de projekter, den forskning og de emner, der gør Sydvestjysk Sygehus til vores sygehus.
Lydhistorierne fra sygehuset er perfekte at tage med på farten, da de som udgangspunkt er under 20 minutter lange – for nu ligger de på mellem syv til 14 minutter.


Lyt med og hør mere om, hvordan kæbekirurgisk fik sit det første 3D laboratorium i Danmark placeret i det gamle gipsrum, hvor de tidligere gipsmodeller af kæberne stadig står side om side med den nye printer.
Hør hvordan musik kan være med til at lindre smerter hos kræftpatienter på sygehuset, og hvorfor musik kan være vigtigt i forbindelse med behandling af patienterne på sygehuset.
Lær mere om fedtlever, om hvorfor det er farligt, og hvordan et nyt forskningsprojekt på sygehuset ønsker at give patienter med fedtlever en bedre behandling i fremtiden.
Forstå hvorfor en værktøjskasse til patienter med demens kan gøre en stor forskel for både medarbejderne og for patienterne, der kræver en helt særlig behandling.
Følg med og forstå hvorfor vi digitaliserer patologisk anatomi i KDA.
Og fejrer akutlægebilens 10-års jubilæum med os og høre mere om dengang, én af vores dygtige læger brugte sin egen private bil som akutlægebil i flere år, inden den gule bil fik fast plads i garagen på sygehuset i Esbjerg.


Mange flere historier er allerede på vej, så lyt nu og få færten af livet på Vores Sygehus.
Du kan lytte til historierne herunder – ligesom du kan finde podcasten på spotify og på iTunes.

APPFWU02V