Sengeafsnit E2
Læs mere herunder
Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Palliation råder over et fælles sengeafsnit med 23 senge. Sengeafsnit E2 har patienter fra de tre specialer Medicinsk Mave- og Tarmsygdomme, Gigt- og Bindevævssygdomme, samt Blodsygdomme. Her modtages også patienter med almen medicinske problemstillinger. Vi har stor erfaring med både akutte, kroniske og palliative forløb. Vi samarbejder tæt med vores tilhørende ambulatorier, hvor bestemte patientgrupper kan have et længere forløb.
Sengeafsnittet er bemandet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Lægeteamet består af specialeansvarlige læger, reservelæger, samt læger under uddannelse. Afdelingen har et samlet stuegangshold med læger fra de tre specialer, samt en infektionsmediciner 3 dage pr. uge. Desuden vil du møde sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistent elever med deres daglige gang på afdelingen.
For at skabe det bedst mulige forløb for dig som patient, samarbejder vi på tværs af faggrupper med ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygehuspræst og en tværsektoriel koordinator. Den tværsektorielle koordinator har til formål at sikre kvaliteten i overgangene mellem sektorerne, og dermed sikre sammenhæng mellem region og kommune.
For information om telefon- og besøgstider, huskeliste i forhold til medbragte ejendele, samt døgnrytme henvises til patientinformationen Informationer om Sengeafsnit E2.