Undersøgelsestilbud

Hvordan forbereder vi din undersøgelse

Spørgeskemaet

vi har sendt til dig skal du udfylde og medbringe til undersøgelsen. Det skal hjælpe os med at gennemgå dit arbejde og spørge ind til arbejdsmiljøet og dine arbejdsopgaverne, samt til at indhente de relevante oplysninger fra andre sygehusafdelinger, læger og speciallæger, Arbejdsskadestyrelsen eller andre, som kan have væsentlige oplysninger om dit helbred. Specielt vil vi gerne have helt præcise oplysninger om dine tidligere undersøgelser på privathospital, speciallæge eller hospital udenfor Sydvestjysk Sygehus. Disse oplysninger findes nemlig ikke altid i vores patientsystem.

Samtykkeerklæring

Vi kan som hovedregel kun indhente oplysninger om din sygdom og behandling, når du har givet os tilladelse. Derfor er det vigtigt at du underskriver samtykkeerklæringen.

Sådan kan du forberede dig til undersøgelsen

Det er en stor hjælp, at du udfylder spørgeskemaet så fuldstændigt som muligt. Vi har brug for oplysninger om, hvor du har været ansat, og hvilke påvirkninger du har været udsat for.
Når vi har disse oplysninger, kan vi bedre lave en målrettet undersøgelse og give dig en mere kvalificeret rådgivning.

Har du beskrivelser eller billeder af dine arbejdsforhold eller arbejdsprocesser, er det en god idé at tage dem med til undersøgelsen. Er du henvist på grund af smerter og sygdomme i arme, ben, ryg eller nakke, har vi brug for oplysninger om størrelse, form og vægt af de emner, du håndterer på dit arbejde. Vi har også brug for at vide, hvor mange  gange dette sker dagligt eller per time. En beskrivelse af de værktøjer og maskiner du arbejder med, er også nyttig.

Hvis du er henvist for forgiftning, kræft, eksem, allergi, astma eller andre lungesygdomme,beder vi dig om at medbringe datablade på de stoffer og materialer, du arbejder med, eller som du har mistanke om, gør dig  syg. Er du i tvivl, kan din fagforening eller sikkerhedsrepræsentant tit hjælpe.

Sådan foregår undersøgelsen

Du bliver udspurgt detaljeret om, hvad du har arbejdet med - både på din nuværende og dine tidligere arbejdspladser. Derefter gennemgår vi dit sygdomsforløb og helbredsforhold sammen med dig.
Du skal desuden gennemgå en lægelig undersøgelse. Det hele varer som regel 1 til 2 timer.

Hvad skal der videre ske

Efter undersøgelsen kan der ske flere ting. Det kan blive nødvendigt, at du undersøges yderligere, f.eks. med blodprøver, røntgenundersøgelse, undersøgelser på andre sygehusafdelinger eller hos en speciallæge. Det videre undersøgelsesforløb vil ofte foregå i samarbejde med din egen læge. Har du brug for behandling, foregår det normalt gennem din praktiserende læge eller på en anden sygehusafdeling.

Måske er der behov for at undersøge din arbejdsplads eller de stoffer og materialer, du har arbejdet med. Dette sker dog kun efter udtrykkelig aftale med dig. Du har mulighed for samtale med en af vores socialrådgivere.

Når vi har afsluttet undersøgelsen, sender vi et lægebrev til din praktiserende læge. Det sker for at informere lægen om resultatet af undersøgelsen og sikre, at lægen har det nødvendige grundlag for at fortsætte undersøgelsen eller behandlingen. Er det en anden end din egen læge, der har henvist dig, får også denne læge tilsendt et lægebrev. Du har ifølge Sundhedsloven mulighed for at sige nej til, at vi sender lægebrev til din praktiserende læge eller anden læge.

Arbejdsskadesag

Hvis der er grundlag for det, anmelder vi din arbejdsskade, som vi har pligt til efter loven. Men du bestemmer selv, om du vil rejse erstatningssag hos Arbejdsskadestyrelsen. Hvis du rejser erstatningssag bliver din arbejdsgiver som regel informeret af Arbejdsskadestyrelsen. Hvis du ikke vil have, at din arbejdsgiver bliver informeret af Arbejdsskadestyrelsen, kan du ikke rejse erstatningssag. Dit sygdomstilfælde bliver så udelukkende registreret i Arbejdsskaderegisteret. Har du allerede en arbejdsskadesag hos Arbejdsskadestyrelsen, indsender vi oplysningerne om dit arbejde og din sygdom til Arbejdsskadestyrelsen. Vores opgave er at undersøge de arbejdsmedicinske sider af arbejdsskadesagen. Men det er ikke os, der bestemmer om din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. Den vurdering foretages af Arbejdsskadestyrelsens jurister. Ved afgørelsen vil Arbejdsskadestyrelsen naturligvis tage hensyn til resultatet af undersøgelsen hos os. Men det er et juridisk og ikke et lægeligt spørgsmål, om man skal have arbejdsskadeerstatning.

Behandling af dine oplysninger

Oplysningerne opbevares i din journal på Arbejdsmedicinsk Afdeling. Alle på afdelingen har tavshedspligt, både om din sygdom og dine arbejdsforhold. Vi giver kun oplysningerne videre, når vi har aftalt det med dig, og du har givet tilladelse til det. Undtaget er oplysninger, som myndigheder har ret til at indhente ud fra en bestemt lovgivning. Sådanne oplysninger har vi pligt til at udlevere. Det kan f.eks. være oplysninger i forbindelse med sygedagpenge eller andre ydelser fra kommunen. Du kan til enhver tid selv få at vide, hvad der står i din journal, og du kan også få en kopi af din journal, hvis du ønsker det.

 

 

 

Hvad er formålet med undersøgelsen?

Formålet med en arbejdspsykologisk undersøgelse er at vurdere, om dine symptomer og sygdomsforløb skyldes belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen skal fastslå eller afkræfte, om der er sammenhæng mellem arbejdet og psykiske vanskeligheder.

Udredningen munder ud i en vurdering og diagnosticering samt afklaring af den arbejdsmæssige prognose, hvor det er relevant. Til slut skriver vi et udførligt udskrivningsbrev til din egen læge, med de samme konklusioner, som du har fået ved undersøgelsen. Psykologen kan også vælge at kontakte dig telefonisk og meddele dig resultatet af undersøgelsen efterfølgende.

Før undersøgelsen

Når du bliver indkaldt til en arbejdspsykologisk undersøgelse, vil du modtage et spørgeskema og en samtykkeerklæring. Det er vigtigt, at du udfylder begge ark og tager den med til undersøgelsen. På denne måde har psykologen bedre mulighed for at forberede og målrette din undersøgelse. 

Hvad sker der ved undersøgelsen?

Undersøgelsen hos en psykolog tager mellem 1-3 timer. Undersøgelsen har primært fokus på  belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, men psykologen vil også spørge ind til dit sygdomsforløb, din barndom og nuværende livssituation samt tidligere ansættelser. Hvis det er relevant, vil psykologen også bede dig udfylde nogle psykologiske tests.

I forlængelse af undersøgelsen kan vi beslutte at foretage yderligere undersøgelser i form af en neuropsykologisk undersøgelse og/eller en personlighedspsykologisk undersøgelse. I slutningen af undersøgelsen vil psykologen give dig en foreløbig vurdering af, om dine symptomer og sygdomsforløb skyldes psykiske belastninger på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i dine symptomer vil psykologen også stille en diagnose og rådgive om behandling samt tilbagevenden til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet. Ved enhver undersøgelse tages der også stilling til, om der skal foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet og rejses arbejdsskadesag ved Arbejdsskadestyrelsen.

Efter undersøgelsen?

Efter undersøgelsen skriver psykologen en udførlig journal, som sendes hjem til dig. I nogle tilfælde kan der også være behov for, at psykologen kontakter dig telefonisk og følger op på undersøgelsen. Psykologen  laver også et kort udskrivningsbrev til din egen læge med opsummering, diagnose og konklusion.

Undersøgelsen kan blive fulgt op af enkelte opfølgningssamtaler, hvor psykologen vil rådgive dig om symptombehandling og støtte dig i tilbagevenden til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet. Der kan også være behov for at kontakte arbejdspladsen, fagforeningen eller din sagsbehandler i kommunen. Dette sker dog kun efter aftale med dig. Hvis du har behov for hjælp og vejledning i forbindelse med f.eks. sygemelding, fremtidig arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsfastholdelse eller omskoling og revalidering, kan der efterfølgende blive tale om en samtale med vores socialrådgiver.

Rundbordssamtaler

Hvis du ønsker det, kan psykologen eller en socialrådgiver fra afdelingen deltage i en rundbordssamtale med dig, din arbejdsgiver og evt. tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. Til en rundbordssamtale kan du få hjælp til arbejdsfastholdelse ved sygdom. Eksempelvis kan vi hjælpe med at italesætte skånebehov og udarbejde en plan om gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Til en rundbordssamtale kan vi også rådgive om, hvordan arbejdspladsen fremadrettet kan forebygge stress og problemer i det psykiske arbejdsmiljø.  

Hvorfor?

Der er i hovedreglen lægen eller psykologen, der henviser videre til en samtale ved socialrådgiveren. Hvis lægen eller psykologen du bliver undersøgt hos, skønner, at du har brug for udvidet erhvervsrådgivning, fordi du ikke længere kan arbejde som hidtil, vil du blive tilbudt en samtale med socialrådgiveren.

Ved samtalen forsøger socialrådgiveren, at skabe overblik over de forskellige handlemuligheder i forbindelse med længerevarende sygdom, dvs. om bl.a. sygedagpengeopfølgning, virksomhedspraktik, revalidering, fleksjob og førtidspension. Samtalen tager udgangspunkt i dig, dine skånebehov, og dine ønsker til dit fremtidige arbejdsliv. Samtalen tager 1 til 1½ time.

Formålet med samtalen

Ved samtalen med socialrådgiveren bliver du informeret om den gældende lovgivning, og du får erhvervsvejledning der tager udgangspunkt i dig og dine skånebehov. Målet er, at du kan træffe et valg, der er rigtig for dig og din fremtid på arbejdsmarkedet.

Hvis du undervejs i forløbet bliver i tvivl om valget, du har truffet, ikke er det rigtige, og ikke tilgodeser dine skånebehov, vil socialrådgiveren ofte gå til den læge / psykolog der har undersøgt dig, for at sikre dit helbred ikke bliver yderligere forringet, ved at gennemføre den plan der oprindeligt var lagt.

Hvis der er behov for det, kan socialrådgiveren tage med dig til en rundbordssamtale på virksomheden eller på jobcentret for at drøfte løsningsmuligheder.

Målet med samtalen

Endemålet med socialrådgiversamtalen er, at du føler dig afklaret i forhold til din fremtid på arbejdsmarkedet.

Samtalen er et tilbud til patienterne

Arbejdsmedicinsk Afdeling er ikke en myndighed, og er derfor neutral i forhold til rådgivning og vejledning. Derfor er råd og vejledning, og formulerede handleplaner ikke altid udtryk for, hvordan den endelige plan vil blive formuleret, idet afdelingen ingen indflydelse har på kommunens beslutninger.

Hvor der er usikkerhed

Hvor der er usikkerhed om, hvorvidt gravide kan være udsat for kemiske, fysiske, biologiske eller psykiske belastninger, der kan udgøre en risiko for graviditeten, kan læger henvise til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Den arbejdsmedicinske undersøgelse er en lægesamtale af ½ til1 times varighed. Der foretages ikke fysisk undersøgelse af den gravide. Ved samtalen er det lægens opgave at foretage en detaljeret gennemgang af den gravides daglige arbejde og arbejdsmiljø, således at en eventuel risiko for fosteret eller graviditeten opdages.

Efter samtalen kan det være nødvendigt, at lægen indhenter yderligere oplysninger fra f.eks. databaser eller datablade vedrørende produkter. Dette er ofte tilfældet, hvis den gravide udsættes for kemiske påvirkninger i sit arbejde. Når risikofaktorerne på den gravides arbejdsplads er belyst, vurderer lægen om den gravide kan fortsætte på sin arbejdsplads som hidtil, eller om der skal ske ændringer af den gravides arbejdsforhold.

• Hvilke konklusioner kan der komme ud af undersøgelsen.
• Ingen risiko, den gravide kan fortsætte arbejdet uden ændringer.
• Ændringer i tilrettelæggelse af arbejdet.
• Ændring i indretning af arbejdsstedet / tekniske foranstaltninger.
• Omplacering af den gravide til andet arbejde.
• Fraværsmelding på deltid eller fuld tid.

Afdelingen giver altid den gravide et brev med til arbejdsgiveren, hvis der anbefales en omplacering eller forbedring/ændring af arbejdsforholdene.