Arbejdsmiljø

Ud fra en traditionel opfattelse af arbejdsmiljø, hvor arbejdsskader og smerter opstår som konsekvens af objektive fysiske påvirkninger, oplever vi i disse år et paradoks. På trods af forbedrede arbejdsmiljøforhold på fx det kemiske område og en generel reduktion i fysiske belastninger, er der ikke noget fald i antallet af arbejdsskader eller rapporteringen af smertetilstande. På trods af at den fysiske påvirkning reduceres eller forsvinder, forsvinder problemerne således ikke. For at forstå dette paradoks, bliver man nødt til at anlægge et nyt perspektiv på arbejdsmiljøet og dets konsekvenser.

Vores eksisterende forklarings- og løsningsmodeller er utilstrækkelige på dette område. Vi bliver nødt til at udvide modellerne og betragte arbejdsmiljøet i et helhedsperspektiv, hvor det ikke drejer sig om enkeltstående eksponeringer for risikofaktorer, som fx ensidigt gentaget arbejde eller dårligt indeklima, men i stedet om et multikausalt komplekst samspil af fysiske, kemiske og psykologiske faktorer, der som et hele påvirker forekomsten af arbejdsskader og smertetilstande. Arbejdsmiljøet skal forstås ud fra den samlede organisatoriske kontekst.

Vi er ofte mere på vores arbejdsplads, end vi er derhjemme, og derfor skal de forhold, vi arbejder under være i orden. Vi har i dag en høj beskæftigelse i Danmark, hvor ca. 2.6 mio mennesker har tilknytning til arbejdsmarkedet, og de sidste år har der været mangel på både højtuddannet og ufaglært arbejdskraft.
Denne arbejdskraftmangel samt de høje lønomkostninger i Danmark sammenlignet med andre lande, gør at virksomhederne er nødt til at få mest muligt ud af deres medarbejderressourcer, for at være konkurrencedygtige. Når mellem 15 og 20 % af alle langvarige sygemeldinger skyldes stress på arbejdspladsen, så ligger der en betydelig arbejdskraftressource gemt i denne gruppe, samtidig med at det både på virksomheds- og samfundsniveau er en bekostelig affære at have folk gående hjemme i stedet for på arbejde. Vejen frem i forhold til denne problemstilling er dog ikke afkrydsningsskemaer eller andre simple redskaber.

Vejen frem er at anlægge et helhedsperspektiv på arbejdsmiljøproblemstillingerne, og ikke se dem som isolerede, enkeltstående faktorer, men i stedet forstå dem som en integreret del af de organisatoriske forandrings- og udviklingsprocesser.

Arbejdsmiljøet er virksomhedens smøremiddel, der på den ene side giver fleksibilitet og medvirker til at få udviklingen til at køre lettere og bedre, hvis det fungerer, men på den anden side kan være medvirkende til, at det hele brænder sammen, hvis det ikke fungerer.