Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden
Forside - Sydvestjysk SygehuspilForskningpilFora og netværkpilMatematisk optimering - Operationsanalyse

Matematisk optimering - Operationsanalyse

Planlægning og styring for hospitaler er en kompleks opgave, hvor det primære omdrejningspunkt er at levere den rette service på det rette tidspunkt til patienterne. Denne opgave skal dog løses med begrænsede ressourcer og koordination af disse ressourcer er central for at lykkes. For at understøtte denne planlægning og styring kan metoder indenfor matematisk optimering anvendes til såvel enkeltanalyser som udvikling af beslutningsstøtteværktøjer. 

Forskningen indenfor matematisk procesoptimering fokuserer på udvikling af nye matematiske modeller og metoder indenfor dynamiske ressourcetildelingsproblemer, som kort fortalt omhandler at finde ud af hvornår, og med hvilke ressourcer, forskellige aktiviteter skal udføres, således at en række mål opfyldes i videst muligt omfang. Mere specifikt anvendes:

• Heltalsoptimering og dekomponeringsmetoder
• Køteori
• Machine learning

Som led i forskningen udvikles der beslutningsstøtteværktøjer, som kan anvendes i praksis af såvel administrativt som sundhedsfagligt personale. Endvidere udgives artikler i internationalt anerkendte tidskrifter som eksempelvis European Journal of Operational Research og Mathematical Programming.

Læs mere om de specifikke forskningsprojekter her.

Forsker:
Troels Martin Range er uddannet Matematik Økonom (cand.scient.oecon.), har en PhD-grad  i erhvervsøkonomi og er lektor på Institut for Regional Sundhedsforskning, Center Sydvestjylland, Syddansk Universitet. Han arbejder primært med matematisk optimering af dynamiske ressourcetildelingsproblemer, som generelt består i at identificere hvornår man skal gøre hvad og med hvilke ressourcer i et system, der løbende ændrer sig. 

Find link til publikationer her.


Siden er sidst opdateret 25-1-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk