Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilNyhedsbrevpilNyhedsbrev 20. novemberpilLille SVS-patient tegner ministers julekort

Lille SVS-patient tegner ministers julekort

Bragt i nyhedsbrevet SVS-NYT den 20. november 2018

Sundhedsministeren har bedt Sydvestjysk Sygehus om at bidrage kreativt til forsiden af hendes officielle minister-julekort.
 
Det kan godt være, at de fleste for længst er gået over til elektronisk julepost, men sundhedsminister Ellen Trane Nørby holder på julens ædle traditioner med et rigtigt julekort. Sådan et skal have en flot forside – opgaven med at sørge for det er lagt i hænderne på Børne- og Ungeafdelingen på Sydvestjysk Sygehus.

Her modtog afdelingssygeplejerske, Tone Mørch Møller, fornyelig et lidt anderledes opkald fra København. Det var fra sundhedsministerens departement, der havde en forespørgsel.

- Jeg blev spurgt, om vi vil være behjælpelige med at få børn på vores afdeling til at tegne deres bud på et motiv til ministerens julekort. Det vil vi selvfølgelig gerne, fortæller Tone Mørch Møller, der med det samme takkede ja til opgaven, der faktisk allerede blev udført i sidste uge, hvor børn på afdelingen blev opfordret til at tegne deres bud på et ministerjulekort.


Ud af alle tegningerne vil ministeren og hendes folk i København så meget snart vælge det mest passende motiv – og ”kunstneren” bag vil modtage en lille ekstra julegave som tak for hjælpen fra ministeren.


Det er så vidt vides første gang nogensinde, at patienter på Sydvestjysk Sygehus inviteres til at sætte deres præg på en ministers julekort, men et par andre steder er det før sket.  Det er nemlig tredje gang, at Ellen Trane Nørby beder børn på en sygehusafdeling om at være julekreative. Sidste år var hendes officielle minister-julekort tegnet af en ung patient fra Hospitalsenheden Vest i Herning og 2016 var det et barn fra Rigshospitalets børneafdeling, der havde æren.



 


Siden er sidst opdateret 7-1-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring