Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Leddegigt

Hvad er leddegigt?
Leddegigt - reumatoid artritis (RA) - er en kronisk ledsygdom af ukendt årsag. Den er karakteriseret ved ledbetændelser (inflammation af led), som kan føre til ødelæggelse af led. Sygdommen kan også give forandringer udenfor leddene.


Hvor hyppig er leddegigt?
Reumatoid artritis begynder hyppigst mellem 40 og 60 år. Kvinder rammes 3 gange så ofte som mænd. Ca. 0,5-1 % af befolkningen har til enhver tid leddegigt. Børn kan også få leddegigt - juvenil reumatoid artritis.


Hvorfor får man leddegigt?
Immunforsvaret reagerer på et ukendt stimulus og starter en betændelse (inflammation) i de hinder, som beklæder indersiden af led. Der dannes efterhånden et betændelsesvæv, som nedbryder brusk og knogler og kan give invaliderende skader på skelettet. Men hvad der sætter mekanismerne i gang er ukendt.
Der er et vist arveligt anlæg for sygdommen, og det vides, at rygere har en øget risiko for udvikling af denne sygdom.


Hvad er symptomerne på leddegigt?
I første fase er det typisk med svage ledsmerter og morgenstivhed. Hos 10-15 % starter sygdommen med en akut eksplosiv udvikling af symptomer fra flere led og med en generel følelse af at være syg. Hos 15-20 % udvikles symptomerne over nogle dage eller uger.
Karakteristisk for sygdommen er symmetrisk ledbetændelse. Led i armene er hyppigst involveret tidligt. Det typiske er, at små led er angrebet, som håndled og fingerled, men ikke de yderste fingerled. Også tæernes grundled er ofte angrebet. Smerter, hævelse og varme i leddene er typisk. Kæbeleddene kan være tidligt angrebet.


Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Ømhed, smerter og hævelse særligt af fingrenes led.


Hvordan stilles diagnosen?
Lægen tager udgangspunkt i en række kriterier. Der er for ganske nyligt (2010) udgivet helt nye kriterier for klassifikation og diagnostisering af sygdommen, som baseres på en kombination af ømme og hævede led samt forhøjelse af betændelses blodprøve tal og eller de specifikke leddegigt antistoffer.


Prøver og undersøgelser:
Reumafaktor kan påvises i blodet hos 70 % af RA-patienterne. Den kan imidlertid også findes ved en del andre reumatiske sygdomme og er til stede hos 5 % af den raske befolkning. Anti-CCP-antistoffer er en ny prøve, som i stigende grad er taget i brug. Den er bedre til at udelukke dem, som ikke har leddegigt (højere specificitet).
Blodsænkningen er som regel forhøjet, mens blodprocenten for det meste er nedsat, når sygdomsaktiviteten er høj. Undersøgelse af ledvæsken vil vise et for højt antal hvide blodceller i angrebne led.
Røntgenundersøgelse skal altid tages ved diagnosetidspunkt, men det tager tid, før sygelige forandringer vises på billeder. Typiske fund er ødelæggelse af knoglevæv (erosioner), afkalkning af skelettet nær de angrebne led, samt fejlstillinger.
En af de mest værdigfulde undersøgelser for at stille diagnosen leddegigt er ultralyds undersøgelse af ledende hvor man kan diagnosticere led inflammation.


Hvilken behandling er der?
Det skal understreges, at den medicinske behandling har ændret forløbet af kronisk leddegigt. Det er særligt brugen af methotrexat, prednisolon og de biologiske lægemidler, som har bevirket dette.


Medicinsk behandling:
Det er en specialistopgave at styre behandlingen med medicin ved leddegigt.
DMARD ("Disease Modifying Antirheumatic Drug") er et fællesnavn for en gruppe af lægemidler, som bruges.  Ved alvorlig ledbetændelse kan tidlig benyttelse af DMARD's forsinke udviklingen af skader i leddene. Eksempler på disse lægemidler er:
Antimalariamidler. Disse har først effekt efter 2-3 måneder
Sulfasalazin. Effekten starter efter 6-8 ugers behandling
Methotrexat, som  er meget effektivt og bruges i lavere doser end ved kræftbehandling. Der er tale om et stof, som hæmmer folinsyre (vitamin) effekten. Hvordan det virker ved leddegigt, vides ikke. Bivirkningerne er meget få og forsvinder, hvis dosis reduceres eller behandlingen stoppes. Behandlingen sker i tabletform 1 gang om ugen
Kortisonpræparater kan gives både som tabletter og som lokale indsprøjtninger. Disse lægemidler dæmper betændelsen og hæmmer immunforsvaret. De har også mange bivirkninger, og behandling med dem er en specialistopgave evt. i samarbejde med praktiserende læge
Selektive og Biologiske DMARD’s er nyere stoffer som kan bruges hvis første linje præparater ikke kan tolereres eller virker ikke optimalt.


Fysioterapi:
Fysioterapi er vigtigt for at styrke muskulaturen omkring de angrebne led og genopbygge fysisk styrke efter eventuelle operationer. Bassintræning virker både smertelindrende og muskelstyrkende, men har ingen virkning på betændelsesprocessen. Derfor har det heller ikke virkning på udviklingen af ødelæggelser i skelettet. Varme og kuldebehandling kan give smertelindring.

 

Ergoterapi:
Mange med leddegigt har brug for tekniske hjælpemidler i både boligen og på arbejdspladsen. Ledværn i form af korsetter og støttebandager, som vil aflaste belastning direkte på leddene, kan også være vigtige.


Kirurgisk behandling:
En lille del af leddegigtpatienter får ødelæggelser i led, som kræver kirurgisk behandling. Proteser kan erstatte ødelagte led. Fjernelse af den betændte ledhinde fra indersiden af leddet kan give (forbigående) bedre bevægelighed. Stivgørelse af led kan vurderes for eksempel i håndled og fingerled og har smertelindrende effekt.
Ofte er det nødvendigt at tilpasse arbejdsfunktioner for at kunne fortsætte i arbejde. I nogle tilfælde kan det også blive nødvendigt med omskoling.


Hvordan er langtidsudsigterne?
Sygdommen varierer i alvorlighedsgrad fra alvorligt funktionstab til mindre alvorlig sygdom, hvor patienten kan leve omtrent som før.


Hvad tilbyder vi på reumatologisk afdeling i Esbjerg?
Vi har særligt fokus på leddegigt her i Esbjerg og vi har opstartet et pakkeforløb for alle, som får diagnosen. På den måde får alle nydiagnosticerede patienter et ensartet forløb af høj kvalitet, som sikrer: relevant information omkring sygdommen, den rigtige diagnose, opfyldning af behandlings effekt, forebyggelse af behandlings bivirkninger, hurtig håndering af eventuelt sygdoms tilbagefald/ny tilkommende symptomer.


Patientskole, et særligt tilbud til leddegigts patienter. Det drejer sig om et patientuddannelsesprogram til gavn for patienter med leddegigt. Mere info findes her

 

Behandlings forløb for ny-diagnosticerede leddegigts patienter

Tid*

Kontrol hos:

Blodprøver

Danbio

Behandling

Diagnose tidspunkt

Læge

x

x

Oftest startes op med Methotrexat

Uge 8

Sgpl

x

x

Evt. intensivering af behandling

Uge 16

Læge

x

(x)

Evt. intensivering af behandling

Uge 32**

Sgpl

x

x

Evt. intensivering af behandling

 

 

*Alle patienter med tilbagefald af symptomer ses subacut i ambulatorium af en læge eller sgpl.

** Ved uge 32 afhængigt af forløbet og behandlings effekt gives en ny tid om 3-6 måneder.

 

 

 

 RSD SVS logo
 



Siden er sidst opdateret 3-8-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk