Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Undersøgelse af nyrefunktionen (GFR) - voksne

Patientinformation - top - blå

Det faglige undersøgelsesnavn: GFR måling. Måling af den Glomerulære Filtrations Rate.

Hvad er princippet i undersøgelsen?
En lille mængde af et radioaktivt mærket sporstof –Chrom EDTA  - indsprøjtes i blodbanen.

Sporstoffet er på alle måder inaktivt og udskilles udelukkede gennem nyrerne.

Ved efterfølgende blodprøvetagning kan udskilningshastigheden – og dermed nyrefunktionen – beregnes.


Hvad kan undersøgelsen vise?
Undersøgelsen giver et præcist mål for nyrefunktionen.


Hvordan foregår undersøgelsen?

Når du er ankommet til afdelingen, skal du først hvile et kvarter i venteværelset. Derefter vil du få lagt venflon i en blodåre i armen og der vil blive taget en blodprøve herfra. Samtidig får du indsprøjtet et radioaktivt sporstof.
Herefter skal der gå 3 timer, inden næste blodprøvetagning begynder.
Denne ventetid kan du tilbringe enten på vores afdeling eller et andet sted på sygehusets område.
Du skal igen møde et kvarter før blodprøvetagningen på afdelingen og hvile i venteværelset.
Der udtages blodprøver efter ca. 3 timer, og muligvis skal der også tages blodprøver 4 og 5 timer efter indsprøjtningen. Det bliver du informeret om på dagen.
Undersøgelsen er ikke forbundet med nogen form for ubehag.
Undersøgelsen kan vare optil 5½ time fra mødetidspunktet 
 


Er der bivirkninger til undersøgelsen?
Nej. Sporstoffet har ingen bivirkninger.


Skal jeg gøre nogen forberedelser til undersøgelsen?
Tobaksrygning kan påvirke undersøgelsens resultat hvorfor du ikke må ryge på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelsens afslutning.

Vi tilråder, at du medbringer læsestof eller andet, og evt. en lille madpakke til ventetiden i undersøgelsen.


Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
Svaret sendes til den afdeling eller læge der har rekvireret undersøgelsen 1-2 dage efter at undersøgelsen er udført.


Siden er sidst opdateret 13-4-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk