Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Behandling med Zoledronsyre

Hvordan virker Zolendronsyre.
Det forebygger knoglekomplikationer (feks knoglebrud), der skyldes knoglemetastaser eller knoglekræft, eller for at reducere niveauet af calcium i blodet hos patienter, hvis niveauet er for høj.

Bivirkninger
En bivirkning der kaldes for osteonekrose i kæben (ONJ – beskadigelse af knogle i kæbe) er indberettet som en ikke almindelig bivirkning hos patienter, der fik injektioner af Zolendronsyre til behandling af kræftrelaterede sygdomme. ONJ kan opstå, efter at behandlingen er ophørt.
For at nedsætte risikoen for at du får ONJ, er der nogle forsigtighedsregler, du bør følge:

Inden behandlingen starter.

  • bed din læge om at fortælle om ONJ, inden du starter i behandling.
  • spørg lægen om han/hun anbefaler et tandeftersyn, inden du starter i behandling med Zolendronsyre.
  • fortæl det til din læge, hvis du har problemer med munden eller tænderne.

Patienter der får foretaget tandoperationer (feks tandudtrækninger) som ikke regelmæssigt går til tandlæge eller har en tandkødssygdom, er rygere, som får forskellige kræftbehandlinger eller som tidligere har fået bifosfonater (til behandling af knoglesygdomme), kan have øget risiko for at udvikle ONJ

Under behandlingen

  • du skal opretholde en god mundhygiejne, sørge for at evt tandproteser passer rigtigt og jævnligt få foretaget tandeftersyn hos tandlægen.
  • fortæl det til din tandlæge og din læge,  at du er i behandling med Zolendronsyre, hvis du får tandbehandling eller skal have en tandoperation.
  • kontakt straks din læge og din tandlæge, hvis du får problemer med munden eller tænderne. Feks løse tænder, smerter eller hævelse eller manglende heling af sår eller sekretion, da det kan være tegn på osteonekrose i kæben.
    Hvis du har spørgsmål til behandlingen er du altid velkommen til at spørge en læge eller sygeplejerske på Hæmatologisk afdeling.

 

RSD SVS logo


 

 

 



Siden er sidst opdateret 2-10-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk