Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Praktisk information

Hvor foregår møderne?
Når vi holder møde i Patient- og pårørendepanelet, vil det altid være på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Før hvert møde skriver vi til dig og informerer om, hvor på sygehuset vi skal mødes og hvordan du finder der hen.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Her ser du hovedindgangen til Sydvestjysk Sygehus.
Adressen er: Finsensgade 35, 6700 Esbjerg


Hvornår på dagen?
Det første møde finder sted efter kl. 15:00, da vi gerne vil tage hensyn til, at du måske har et arbejde, du skal passe. På det første møde skal panelet beslutte hvornår fremtidige møder skal foregå. Du er dermed selv med til at bestemme mødetidspunktet.

Der vil være 4 møder om året i Patient- og pårørendepanelet.


Mad og drikke
Sydvestjysk Sygehus vil være vært for lidt at spise og drikke i forbindelse med møderne. Vi tager selvfølgelig hensyn til særlige behov.


Sådan forbereder du dig til et møde
Før møderne vil du modtage en dagsorden med de punkter, der skal drøftes. På sigt er det Patient- og pårørendepanelet selv, der sætter dagsorden og bestemmer hvilke punkter, der skal drøftes.

Du vil ligeledes modtage det materiale, du skal bruge for at kunne forberede dig.

Forberedelse til et møde kan bestå i, at:

  • Læse noget baggrundsstof.
  • Undersøge noget for panelet. 
  • Overveje din holdning til en given problemstilling.
  • Forberede dig på at holde et lille oplæg for panelet om et emne du har mest viden om og erfaring med.

Du skal forvente, at det tager ca. 1-2 timer at forberede sig til et møde.


Invitation til andre møder
Alle andre råd og udvalg på Sydvestjysk Sygehus er meget interesserede i at høre, hvordan de kan inddrage patienter og pårørende mere.
Derfor kan du opleve, at de inviterer dig og et af de andre medlemmer med til et møde, fordi I har viden om at være patient eller pårørende indenfor et bestemt område.

Det er helt frivilligt om man vil påtage sig ekstra mødeaktivitet.  


Frivilligt arbejde
At være repræsentant i Patient- og pårørendepanelet er frivilligt. Vi kan ikke tilbyde dig løn for det arbejde du lægger i panelet.


Vi dækker dine transportudgifter
I forbindelse med møder dækker sygehuset dine udgifter til transport. Hvis du kører i egen bil eller dine pårørende, din nabo eller en ven kører dig, ydes der betaling efter kilometertakst. Rejser du med offentlig transport refunderer vi dine udgifter til billetter.


Siden er sidst opdateret 28-9-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk