Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Rygbrud - information om påsætning af korset

Download information i pdf til print

 

Generelt
Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte
Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375

 

Er der behov for ændring af medicin ved smerter kontaktes egen læge.

 

Anbefalinger og evt. restriktioner
Din fysioterapeut vil informere dig om, hvilke anbefalinger og eventuelt restriktioner, du skal forholde dig til.

Du skal undgå at bøje og vride i ryggen de næste tre måneder, hvilket korsettet er med til at sikre.

Du må ikke løfte noget tungt i perioden, hvor du har korsettet på. Max. 2-5 kg.

Hvis ikke andet er oplyst, skal du som udgangspunkt anvende korsettet i tre måneder, og du skal have det på, når du er ude af sengen.

For at opnå det bedste behandlingsresultat er det vigtigt, at du anvender korsettet som anvist.

I dit tilfælde:

 

Afkrydsningsfelt


Korsettet skal tages på/af i liggende stilling.

Afkrydsningsfelt
Korsettet må tages på/af i siddende eller stående stilling.
Afkrydsningsfelt
Du må gerne tage bad uden korset på. HUSK: undgå foroverbøjning og/eller vrid i ryggen!
Afkrydsningsfelt
Du må ikke tage bad uden korset på.

 

Andet: _______________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________

 

3-punkts korset

 

Rygbrud 3-punkts korset

Du har af lægen fået ordineret et 3-punkts korset som et led i din behandling.

Formålet med behandlingen er at holde ryggen i ro, således at knoglerne kan hele i optimal stilling. Korsetbehandling kan desuden være med til at lindre smerter i ryggen.

Fysioterapeuterne på afdelingen vil lære dig, hvordan du skal tage korsettet af og på. Korsettet skal sidde helt stramt til kroppen for at sikre, at ryggen holdes i ro, så bruddet kan hele.

 

 

Påsætning af korsettet


Påsætning fortil. Slå det løst rundt om maven.
Rygbrud - påsætning af korset

Stram korsettet ved at trække i snorene på hver side.
Rygbrud - påsætning af korset

Klik stropperne i på hver side af brystpladen.
Rygbrud - påsætning af korset

Korsettet set forfra.
Rygbrud - påsætning af korset

Korsettet set bagfra. Den ekstra høje rygplade vil som udgangspunkt være fjernet fra dit korset.
Rygbrud - påsætning af korset

Korsettet set fra siden.
Rygbrud - påsætning af korset

 

Albueteknik - ind og ud af seng ved hjælp af albueteknik
For at overholde anbefalinger og eventuelle restriktioner, som beskrevet på første side, skal du lære at komme ind og ud af sengen på en bestemt måde. Under indlæggelsen vil fysioterapeuten og/eller plejepersonalet hjælpe dig med at øve teknikken.

 

 

Rygbrud - albueteknik
Bøj benene og rul om på siden uden at vride i ryggen.
Rygbrud - albueteknik
Før benene ud over sengekanten og skub samtidigt fra i madrassen med nederste albue og øverste hånd.
Rygbrud - albueteknik
 

Når du skal i seng igen, skal du benytte samme teknik i omvendt rækkefølge.

 

Generel information

Tryk
Du bør dagligt holde øje med, om der opstår tryksår eller lignende fra dit korset. Anvend altid en tynd undertrøje inderst, så huden undgår direkte kontakt med korsettet.

Korsettet må ikke vaskes eller blive drivvådt.

Dagligdag

Når du har korsettet på, må du gerne være oppe og gå omkring. Du må også gerne sidde i en stol, men vær opmærksom på ikke at sidde for lang tid. Lyt til smerterne. Smerterne er din begrænsning.

Tag gerne et hvil i sengen flere gange om dagen, for at give kroppen ro til at komme sig.

Bad: Et godt råd er, at hvis du må bade uden korset, så tørrer du først overkroppen, tager korsettet på igen, for derefter at tørre benene. På den måde bliver tiden uden korsettet så kort som muligt, og du undgår at bøje for meget i ryggen.

Du må gå det, du kan holde til inden for smertegrænsen. Først inden døre, men efterhånden også spadsereture udendørs.

Smerter
Dine smerter vil stille og roligt blive mindre i løbet af nogle uger, og du kan gradvist øge dit aktivitetsnivevau.

Behandlingsredskaber

Fysioterapeuten på afdelingen vil i samarbejde med dig vurdere, om du har behov for at låne behandlingsredskaber med hjem efter udskrivelsen.

Behandlingsredskaber låner du i en begrænset periode fra dit hjemsygehus, hvor dine pårørende skal hente dem.

Genoptræning
Den første tid er det vigtigt at gå små ture hver dag, samt holde dig i gang med lette daglige gøremål. Du må lave aktiviteter inden for smertegrænsen og ellers huske at overholde de anbefalinger og/eller restriktioner, du har fået anvist.

Fysioterapeuten vil desuden instruere dig i en indledende øvelse for træning af ryggens muskelkorset.

Det er lægen, der ved den ambulante kontrol vil tage stilling til, om du skal til genoptræning. Hvis du skal til genoptræning, vurderer lægen, hvornår du må starte. Det er som regel først efter 3-4 måneder, når bruddet er helet. HUSK: det vil dog altid være en individuel vurdering.

 

Øvelse for ryggens stabilitet
Det inderste lag af mave- og rygmuskler har til opgave at stabilisere rygsøjlen.

I starten kan det være svært at mærke musklerne, men har du først lært det, kan du i princippet træne når som helst.

  • De inderste mave- og rygmuskler trænes ved lav belastning og med mange gentagelser af øvelsen.
  • Du skal lave øvelsen i et roligt tempo og kun blive ved, så længe du kan udføre den korrekt.
  • Du skal kunne trække vejret frit, mens du laver øvelsen.
  • Du bør lave øvelsen flere gange om dagen.

 

Rygbrud - stabilitetsøvelse

 

Lig med bøjede ben og "sug" navlen ind. Der må ikke ske bevægelse i lænden.

Hold stillingen ca. 5 sekunder.

OBS! Hvis du har problemer med at få fat i musklerne, kan du prøve at spænde din bækkenbund først.

Logo


Siden er sidst opdateret 25-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk