Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Mortons neurom

Hvad er Mortons neurom?
Læs mere om Mortons neurom.


Sådan forbereder du dig til operation

  • Operationen foregår i lokalbedøvelse
  • Du kommer hjem samme dag, du er opereret
     

Rygning 
For at fremme sårhelingen og minimere risiko for komplikationer anbefaler vi, at du stopper med at ryge 6 uger før din operation og vedholder rygestoppet efter operationen.
 

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Rygning og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres.

Find rygestopstilbud i din kommune.
 

Vi gør opmærksom på, at Sydvestjysk Sygehus er røgfrit. Har du behov for at ryge, har sygehuset en rygepavillon.

Alkohol
Hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen, råder vi dig til at stoppe helt med at drikke alkohol mindst 4 uger før din operation.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
Alkohol og operationer - forebyg komplikationer, når du skal opereres.


Hvordan forholder jeg mig efter operationen?

Aktivitet og sport

  • Du må ikke støtte på forfoden indtil trådene er fjernet
  • Du må genoptage sportsaktiviteter efter 2-3 uger
     

Trådfjernelse
Trådene skal fjernes 14 dage efter operationen hos din egen læge. Du selv skal bestille tiden til dette.

Forbinding
Din forbinding må fjernes efter 2-3 dage. Herefter må du tage brusebad og bagefter sætte plaster på. Ved udskrivelse får du plaster med hjem.


Sygemelding
Sygemelding afhænger af dit arbejde og rådgives individuelt.


Smertestillende medicin
Efter operationen kan du have behov for smertestillende medicin. Vi anbefaler, at du sørger for at købe håndkøbsmedicin som for eksepmel Pinex, Panodil eller Pamol, når du udskrives. Husk at læse indlægssedlen.

Komplikationer
Ved blodig gennemsivning af forbindingen indenfor det første døgn efter operationen, skal forbindingen skiftes under sterile forhold. Du skal derfor kontakte Skadeklinikken, Grindsted på telefon 7011 0707. Efter klokken 22.00 skal du kontakte lægevagten på telefon 7011 0707 med henblik på skiftning.


Vær opmærksom på betændelse
Hvis der opstår betændelse, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.
Tegn på betændelse:
 

  • Rødme omkring såret
  • Feber
  • Udtalt hævelse
  • Tiltagende smerter/ømhed


Spørg, hvis du er i tvivl
Kontakt Ortopædkirurgisk Afdeling.

Med venlig hilsen
Sydvestjysk Sygehus

 

Send sikker e-mail til Ortopædkirurgisk Afdeling via borger.dk.

Se mere om at sende sikker digital post til sygehuset her.

Logo


Siden er sidst opdateret 19-10-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk