Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Kikkertundersøgelse af tyktarmen (Koloskopi) - Børn

Du har fået tid til kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi).
Udtømning med Picoprep.


Hvordan foregår undersøgelsen?
Kikkertundersøgelsen udføres med en bøjelig kikkert (på tykkelse med en finger).
Kikkerten indføres via endetarmen og hele tyktarmen undersøges.
Børn undersøges i fuld bedøvelse. Det er muligt at tage vævsprøver fra tarmslimhinden.
Undersøgelsen varer ca. 30 minutter.
Medbring læsestof og evt. musik, da der kan være ventetid.


Forberedelse til undersøgelsen
Udtømning til koloskopi med Picoprep.
Du skal følge denne vejledning og ikke indlægssedlen fra æsken.
Udtømningen medfører diarré (virker som regel inden for 1-3 timer).
Udtømningen kan medføre kvalme og hovedpine.


Tre dage før undersøgelsen
Spis, hvad du pleje. Men undgå groft brød og frugt med kerner.
Drik rigeligt.


Dagen før undersøgelsen
Du må ikke få fast føde denne dag, bortset fra et let morgenmåltid, og derefter kun flydende kost.

Du må få

  • Klar suppe uden fyld
  • Saftevand
  • Juice (uden frugtkød)
  • Sodavand
  • Vand
  • Mælk/kærnemælk
  • Yoghurt uden frugtstykker
  • Is

Det er vigtigt at drikke rigeligt hele dagen, gerne sukkerholdig væske (ikke light eller sukkerfri).
Dette gælder også patienter med sukkersyge.


Kl. 14.00
Tag et glas med koldt vand.

  • til ½ brev bruges ½ glas vand
  • til 1 brev bruges 1 glas vand

Hæld den beskrevne mængde Picoprep i vandet

Børn 1-2 år: ¼ brev Picoprep
Børn 2-4 år: ½ brev Picoprep
Børn 4-9 år: 1 brev Picoprep
Børn > 9 år: 1 brev Picoprep

Rør i blandingen i 2-3 minutter. Når det ikke længere bruser, er blandingen færdig.
Blandingen vil være uklar/råhvid.
Drik blandingen, helst indenfor 15 minutter.


Det er vigtigt at drikke rigeligt:

  • efter ¼ brev drikkes mindst ¼ liter væske
  • efter ½ brev drikkes mindst ½ liter væske
  • efter 1 brev drikkes mindst 1 liter væske i løbet af et par timer


Kl. 19.00
Tag et glas med koldt vand.

  • til ½ brev bruges ½ glas vand
  • til 1 brev bruges 1 glas vand

Hæld den beskrevne mængde Picoprep i vandet.

Børn 1-2 år: ¼ brev Picoprep
Børn 2-4 år: ½ brev Picoprep
Børn 4-9 år: ½ brev Picoprep
Børn > 9 år: 1 brev Picoprep

Rør i blandingen i 2-3 minutter. Når det ikke længere bruser, er blandingen færdig. Blandingen vil være uklar/råhvid.
Drik blandingen, helst indenfor 15 minutter.


Det er vigtigt at drikke rigeligt:

  • efter ¼ brev drikkes mindst ¼ liter væske
  • efter ½ brev drikkes mindst ½ liter væske
  • efter 1 brev drikkes mindst 1 liter væske i løbet af et par timer


På undersøgelsesdagen
må du drikke tynde væsker indtil 2 timer før mødetid.


Komplikationer
Komplikationer er sjældne.
Bliver der fjernet polypper, er der en lille risiko for, at der kan gå hul på tarmen (0,5 %).
Efter undersøgelsen kan du få lidt mavesmerter og lidt blødning.


Efter undersøgelsen
Får du tilbudt mad og drikke.
Inden udskrivelsen (½ -1 time efter undersøgelsen) får du mundtlig og skriftlig information om undersøgelsen.


Hjemtransport
Du skal selv sørge for hjemtransport.


Hjemme igen
Hvis du indenfor 24 timer får kraftige smerter, blødning eller feber, skal du ringe på telefon 7918 3413 og få kontakt med kirurgisk vagthavende.
Efter 24 timer skal du kontakte egen læge eller vagtlæge ved problemer.


Med venlig hilsen
Børne- og Ungeafdelingen

Logo


Siden er sidst opdateret 4-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk