Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Afføringsprøve for pancreas elastase

Formål
Som led i din udredning skal du have undersøgt din afføring for elastase.

Elastase er et enzym fra bugspytkirtlen. Det har betydning for fordøjelsen af føden.

Undersøgelse for indhold af elastase i afføring bruges ofte til udredning ved gener fra fordøjelsen og problemer med ernæringen. For eksempel ved uforklarligt vægttab, kronisk diarré og fedtdiarré eller ved uforklarlige mavesmerter. Undersøgelsen kan også bruges til at følge behandlingen ved sygdom i bugspytkirtlen.
 

Forberedelse
Der er ingen forbredelse.
 

Praktisk udførelse

  • Afføringen opsamles i en ren engangsbeholder. Alternativt kan man bruge en skål, som er pakket ind i en plastikpose.
  • En afføringsprøve på størrelse med en hasselnød tages fra med den ske, der sidder på låget af det inderste glas.
  • Afføringsprøven kommes i det inderste glas.
  • Læg den vedlagte stofstrimmel omkring glasset og kom det i forsendelsesbeholderen. Skru låg på.
     

Forsendelse

  • Skriv prøvetagningstidspunkt (dato og klokkeslæt) på den vedlagte rekvisistionsseddel.
  • Læg forsendelsesglasset og rekvisisionssedlen i den vedlagte boblekuvert.
  • Send prøven med almindelig post umiddelbart efter prøvetagningen.
     

Holdbarhed
Prøven er holdbar i 5 døgn ved almindelig stuetemperatur og kan derfor sendes med almindelig post.
Undgå prøvetagning og forsendelse om fredagen og op til helligdage.
 

Resultat af undersøgelsen
Du vil få svar ved din næste kontrol i ambulatoriet eller brevsvar.

Logo


Siden er sidst opdateret 4-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk