Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Afføringsprøver

Formål
Som led i din udredning, bedes du tage prøver af din afføring.

Forberedelse
Der er ingen forberedelse.

Praktisk udførelse

  • Der skal opsamles tre prøver. Prøverne skal opsamles fra forskellige afføringer – det må gerne være fra samme dag.
  • Afføringen opsamles i en ren engangsbeholder. Alternativt kan man bruge en skål, som er pakket ind i en plasticpose.
  • Tag podepind og glas til afføringsprøven ud af pakningen.
  • Dyp enden af podepinden i afføring, så den er dækket.
  • Skru låget af glasset og stik podepinden med afføring ned i glasset.
  • Bræk podepinden ved den farvede linie. Lad podepinden forblive i glasset.
  • Skru låget på så det er tæt.
  • Når afføringsprøven er taget fra skal du tage det selvklæbende nummer, der sidder i nederste venstre hjørne på den udfyldte følgeseddel og sætte den på glasset. HUSK at skrive dato på følgesedlen.
  • Læg en stofstrimmel (er vedlagt) omkring glasset og kom det i forsendelsesbeholderen. Skru låg på.
  • Det samme gentages med prøve 2 og 3.

Fæces 1Fæces3Fæces2

 
 

Aflevering/forsendelse
Prøverne kan afleveres eller sendes på følgende måde:

Du kan aflevere prøverne i Ambulatoriet (hvor du har fået materialet udleveret)
Afleveres i ambulatoriet mandag – fredag i tidsrummet 07.30 - 15.00


Du kan selv sende prøverne

  • Læg prøveglas og rekvisitionssedler i den vedlagte boblekuvert.
  • Send prøven med almindelig post umiddelbart efter prøvetagningen. Det er vigtigt at kuverten afleveres på et posthus eller et postkontor, da forsendelsen ellers ikke når frem i tide.


Holdbarhed
Hvis prøver tænkes sendt med postvæsenet, bør man undgå prøvetagning dagen før søn- og helligdage.


Resultat af undersøgelsen
Vil du blive oplyst om ved din næste kontrol i ambulatoriet.
 

Logo


Siden er sidst opdateret 27-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk