Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Calprotectin

Formål
Som led i din udredning skal du have undersøgt din afføring for Calprotectin.

Calprotectin
Calprotectin er et protein, som findes i blod, urin og afføring hos alle mennesker.
Ved en række sygdomme i mave-tarm-systemet stiger indholdet af Calprotectin i afføringen.

Undersøgelse af Calprotectin i afføring kan anvendes dels til udredning af diare og dels til at følge aktiviteten af sygdommen hos personer med kendt kronisk tarmsygdom.


Forberedelse
Der er ingen forberedelse.

Holdbarhed

Prøven er holdbar i 5 døgn ved almindelig stuetemperatur.

Undgå prøvetagning og forsendelse om fredagen og op til helligdage.


Praktisk udførelse

  • Afføringen opsamles i en ren engangsbeholder. Alternativt kan man bruge en skål, som er pakket ind i en plastikpose.
  • Prøvebeholderen (det inderste glas) skal fyldes halvt op med afføring. 
  • Anvend den ske der sidder på låget af det inderste glas til at fylde afføring i prøvebeholderen.
  • Læg den vedlagte stofstrimmel omkring glasset og kom det i forsendelsesbeholderen. Skru låg på.
  • Skriv prøvetagningstidspunkt (dato og kl.) på den vedlagte rekvisitionsseddel.

 

Forsendelse

  • Læg forsendelsesglasset og rekvisitionssedlen i den vedlagte boblekuvert (kuverten er mærket som Q forsendelse, således at brevet leveres på sygehuset dagen efter forsendelse)
  • Aflever prøven på et posthus eller post indleveringssted umiddelbart efter prøvetagningen.


Resultat af undersøgelsen
Vil du blive oplyst om ved din næste kontrol i ambulatoriet. 

Logo


Siden er sidst opdateret 26-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk