Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Udredning af passageforholdene i æggelederne - vandskanning

Vandskanning
Efter aftale skal du have foretaget en vandskanning i forbindelse med dit udredningsforløb af ufrivillig barnløshed.

Læs mere om ufrivillig barnløshed

Før undersøgelsen
Før undersøgelsen skal der foreligge en negativ klamydiatest. Denne må ikke være mere end 3 måneder gammel. Klamydiatesten kan du få lavet hos din egen læge.

Der skal ligeledes være svar på den rutinemæssige celleskrab som alle kvinder bliver inviteret til (undersøgelse for livmoderhalskræft).
Den må ikke være mere end 3 år gammel.

Ved manglende svar vil du blive afvist til vandskanningen, og du kan melde dig senere, når svarene foreligger.

Vandskanningen skal foregå i løbet af de første 12 dage efter en menstruations første dag.

Tilmelding til vandskanning
Når du får menstruation, skal du ringe til Ambulatorium for Kvindesygdomme for at aftale en tid. Se vores kontaktoplysninger her.

Vi anbefaler, at du tager smertestillende
Det er en god ide at tage:
 

  • 1 tablet Ipren à 200 mg og
  • 2 tabletter Pamol à 500 mg

Ca. 45 minutter før undersøgelsen (begge dele er håndkøbsmedicin).

Undersøgelsen
Efter en almindelig gynækologisk undersøgelse og skanning føres et tyndt kateter gennem livmoderhalsen. Via kateteret skylles en væske ind i livmoderen, samtidig med at der skannes. Det er nu muligt at vurdere, om forholdene er normale. Det er hele tiden muligt at følge med i undersøgelsen på en tv-skærm.

Selve undersøgelsen varer ca. 15 minutter, men der er afsat 30 minutter i alt.
Undersøgelsen kan give menstruationslignende smerter.


Efter undersøgelsen
Du kan forvente lidt vandigt udflåd efter undersøgelsen - eventuelt let blødning og menstruationssmerter. Det er normalt.

Du bør ikke gå i svømmebad, karbad eller have samleje denne dag.

Hvis du får kraftig blødning, feber eller kraftige smerter efter undersøgelsen, bør du kontakte os.

Uden for vores åbningstid, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.


Men venlig hilsen
Personalet

Logo


Siden er sidst opdateret 7-7-2020



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk