Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom

 Denne vejledning er til dig, som har fået konstateret kronisk tarmbetændelse. Det kan være Crohn`s sygdom eller Colitis Ulcerosa.

Hvad vil det sige at have en kronisk sygdom?
At tarmsygdommen er kronisk betyder, at det er en vedvarende sygdom, hvor sygdomsudbrud kan optræde hele livet igennem. Til trods for intens videnskabelig forskning er der endnu ikke fundet nogen eksakt årsag til kronisk tarmbetændelse, og der findes endnu ikke en helbredende behandling. Du må derfor indstille dig på at leve med sygdommen.

Alligevel er det sædvanligvis muligt at finde en behandling, som kan bringe betændelsen i ro og forebygge, at den vender tilbage. Langt de fleste lever et helt normalt liv med skole, uddannelse, arbejde, kæreste og familieliv. De fleste oplever, at der i længere perioder er ro i sygdommen. Typisk for sygdommen er, at der både kan være perioder med ro i sygdommen og perioder med aktivitet.

Varigheden og hyppigheden af disse perioder er individuelle og svære at forudsige.
 

Crohn’s sygdom
Crohn’s sygdom, eller Morbus Crohn, er en kronisk sygdom, hvor et eller flere områder i tarmen kan være ramt af betændelse. Betændelsen kan opstå i hele tarmsystemet altså fra mundhule til endetarm. Hos de fleste sidder betændelsen i tyndtarmen eller i tyktarmen eller i overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Hos nogle kan betændelsen eller arvæv efter betændelse skabe forsnævring af tarmen. I meget sjældne tilfælde er også mavesæk, spiserør eller mund inddraget.

Medicinsk behandling kan ofte bringe betændelsen i ro, og vedvarende, forebyggende behandling er som hovedregel nødvendig.

De hyppigste symptomer på Crohn’s sygdom er mavesmerter, vægttab, diarré og blod i afføringen.
 

Colitis Ulcerosa
Colitis Ulcerosa er ligeledes en kronisk tarmsygdom. Sygdommen kaldes også blødende tyktarmsbetændelse, da den kun sidder i tyktarmen. Betændelsen starter helt nede ved endetarmsåbningen og kan herefter strække sig sammenhængende kortere eller længere op i tarmen. Sygdommen viser sig ved, at tyktarmens slimhinde bliver betændt og bløder.

Medicinsk behandling kan ofte bringe betændelsen i ro, og vedvarende forebyggende behandling er hovedreglen.

De mest almindelige symptomer er tynd og blodig afføring.
 

Hvad kan jeg selv gøre?
Tilrettelæggelse af den bedst mulige behandling af kronisk tarmbetændelse er et samarbejde mellem dig som patient og personalet på afdelingen. Dine symptomer sammen med undersøgelser og svar på blodprøver og afføringsprøver giver tilsammen et grundlag for at aftale behandling og opfølgning.

Du bør holde øje med tegn på sygdomsaktivitet. Disse vil ofte variere fra person til person, men du bør generelt kontakte ambulatoriet ved

  • Blod i afføringen

  • Nytilkomne eller tiltagende mavesmerter

  • Øget antal daglige afføringer

  • Natlig afføring eller ufrivillig afføring (hvor du ikke kan kontrollere, hvornår du har afføring)

  • Feber

  • Vægttab

Ved kontakt til ambulatoriet vil du som regel blive spurgt om disse ting.
 

Behandling
Der findes flere forskellige former for medicinsk behandling. Formålet med den medicinske behandling er at dæmpe sygdomsaktiviteten og forebygge, at betændelsen ikke kommer igen. Hos de fleste sikrer dette lange perioder uden tegn på sygdom. Hos en mindre del af patienter med kronisk tarmbetændelse er det nødvendigt at blive opereret.

Behandlingen er individuel og afhængig af sygdommens placering og karakter.

  • Binyrebarkhormon (Prednisolon) har hurtig effekt ved aktiv sygdom. Gives som en kur med langsom udtrapning over 10-15 uger.
  •  5_ASA (Asacol, Mezavant, Pentasa, Dipentum m.v.). Behandling som hovedsagelig anvendes ved Colitis Ulcerosa. Kan gives som tabletter eller som lokalbehandling via endetarmen (stikpiller, indhældninger (klysma). Tabletter og lokalbehandling kan kombineres med god effekt.
  • Immunhæmmende behandling (Azathioprin, Puri-Nethol, Methotrexat). Virker langsomt og anvendes ikke til at dæmpe aktiv sygdom. Velegnet til langtidsbehandling for at forebygge opblussen.
  • Biologisk lægemiddel består især af antistoffer, der hæmmer bestemte dele af immunsystemet. Anvendes både ved aktiv sygdom og som forebyggende behandling.

 

Vaccination
Behandling med biologiske lægemidler kan medføre øget risiko for visse infektioner. Vi anbefaler derfor i nogle tilfælde vaccination mod bestemte sygdomme. Du kan læse mere om dette i det særskilte informationsmateriale om vaccination, der findes på afdelingens hjemmeside under patientinformation.  


Hvor kan jeg få hjælp?
Det kan være overvældende at få konstateret en tarmsygdom. Løbende vil der melde sig spørgsmål, som du kan have brug for at tale med nogle om. Nogle vil have behov for at søge en masse viden fra start, mens andre først vil kunne overskue dette senere.
Colitis-Crohn Foreningen (www.ccf.dk) kan være behjælpelig med støtte og vejledning.
Foreningen er en privat patientorganisation og har tilknyttet rådgivere, som er personer, der selv har en kronisk tarmsygdom (KIT rådgivere), eller som er pårørende til en, der er tarmsyg.
Foreningen har bla. en socialrådgiver tilknyttet.
 

Hvad kan Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium tilbyde?
Når du har fået konstateret en kronisk tarmsygdom, er det Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling / Ambulatorium, som er ansvarlig for din behandling.

Du vil blive tilknyttet en behandlingsansvarlig speciallæge, som følger dit forløb.

Sygeplejersken tilbyder dig en samtale nogle uger efter, du har fået konstateret din tarmsygdom.
Ved samtalen er der mulighed for at få svar på det, som fylder mest for dig.

Hvis du har akutte problemer eller andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte ambulatoriet telefonisk.

Vi tilbyder Tema-aften omhandlende Colitis Ulcerosa og Crohn's sygdom to gange årligt. Formålet med Tema-aftenerne er, at du får større kendskab til din sygdom.
Du er velkommen til at tage en pårørende med.

Logo


Siden er sidst opdateret 25-1-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk